Hvorfor blev den danske stand særlig hårdt ramt?
Kommentar og analyse, Biofach 2010
Nürnberg d. 17. 21. februar 2010

Biofach er under pres. Besøgstallet er faldende, og konventionelle messer rundt om i Europa får særlige øko-omåder, som kanibaliserer på Biofach.

Selv om alle områder blev ramt, var det i år tydeligt, at det danske område og den nordiske fællesstand var særlig hårdt ramt af afmatningen på Biofach. I perioder virkede det danske område næsten tomt, og enkelte udstillere udtrykte endda resultatet som "spild af tid".

Men hvorfor blev afmatningen ikke lige fordelt, og hvorfor var især de danske stande i Hal 1 de hårdest ramte?

Der er nok flere forklaringer. Her er nogle bud:

Forklaring 1:
Biofach bygger om
Biofach gennemførte i år en ombygning af messe-arealets indgangsparti fra Metroen. For at skabe plads til ombygningen, blev de besøgende allerede på broen efter metroen delt op afhængig af, om de skulle besøge de tyske eller de internationale haller. Tyskerne (som udgør 62% af de besøgende) blev guidet direkte til Hal 9, hvilket betyder, at Hal 1 forvandles til noget nær en blindtarm, som de ofte aldrig får besøgt.
 

Her deles de besøgende op. Flertallet - tyskerne - opfordres til at gå til venstre mod Hal 9-6, mens de færre internationale gæster ledes mod hallerne 1-5.

På oversigtskortet ses tydeligt, hvorfor tyskerne aldrig nåeede til Hal 1. Gæsterne blev guidet ind i Hal 9 fra venstre og sivede derefter videre de centrale haller 7, 6, 5 og 4, men de skulle være meget ivrige for at bevæge sig videre og ned i bunden af Hal 1, hvor danskerne og den nordiske fællesstand lå.

Forklaring 2:
Den danske stand er al for pæn!
Den danske er præget af traditionelle skandinaviske dyder med fokus på enkelthed og design. For at sikre designet er der lagt stramme regler for, hvordan virksomhederne må skille sig ud, og resultatet er blevet en stand som faktisk er hamrende kedelig. Man kan gå igennem det store standareal uden at blive overrasket, uden at få lyst til at standse op og kigge nærmere og uden at blive provokeret.

En af Biofachs store kvaliteter er netop den brogede markedsstemning med sjove indslag, oplevelser og skøre påfund. Det finder man stadig mange steder på Biofach - men ikke på den danske fællesstand!!

Standen er præget af helt éns glasborde, éns bag-dekorationer og fælles énsartet belysning. Det er så pænt og enkelt, at man som besøgende får følelsen af, at det er én stor stand - og let overser, at det er 25 vidt forskellige spændende virksomheder.

Skal en messestand da ikke være pæn?

Ikke nødvendigvis! En messestand skal først og fremmest sælge varer og skabe interesse blandt kunderne, og det er ikke altid det opfyldes bedst af smukt design. Og det opfyldes helt sikkert ikke af, at 25 virksomheder har 25 næsten éns kedelige stande.

Slip fantasien løs! Lad kreativiteten blomstre, lad virksomhederne boltre sig og blæs på, om konceptet er éns og opfylder kravene til Scandinavian Design.

Det kunne være en vej ud af dødvandet.
 

Tomhed blandt de danske stande i Hal 1. Designet er helt ensartet, og intet overrasker. Hvad giver en besøgende lyst til at komme her? Og hvad skulle få dem til at stoppe op, hvis de endelig kom?

Det åbne torv bag de danske stande er nok primært et resultat af usolgte stande. En smuk og elegant løsning på tomheden! Men var det ikke bedre, hvis rummet fx var fyldt ud med siddepladser, hvor besøgende kunne tale sammen eller drikke kaffe? Hvad lokker lige nu gæsterne til at slå sig ned og måske tiltrække andre til at komme til? Pænheden og kedsomheden skriger sit skræmmende budskab ud over hele Biofach.

Forklaring 3:
Internationale haller rammes generelt hårdere
Hal 1 har også tidligere år båret præg af at have færre besøgende end andre haller. Det skyldes, at tyskerne stadig udgør hovedparten af de besøgende. Derfor vil et faldende besøgstal også føles hårdere i de haller, som i forvejen er mindre besøgt.

Samtidig er det også nærliggende at tro, at de internationale haller i højere grad mærker konkurrencen fra store konventionelle messer som Anuga og SIAL, som får stadig flere økologiske udstillere. Indkøberne fra større supermarkedskæder, industri og grossister besøger i forvejen disse messer og har i stigende grad vanskeligt ved at se, hvorfor de skal spilde tiden på en særlig økologisk messe.

Derimod vil mindre kunder stadig have brug for at besøge en messe som Biofach. De bliver ikke i samme grad bestormet året rundt af virksomheder, som ønsker at sælge til dem. De har brug for at blive inspireret og finde nye varer.

Thise Mejeri som har stand både i Hal 1 og Hal 7 oplyser, at de netop får kontakt med langt flere kunder i Hal 7, mens større indkøbere stadigt primært findes i Hal 1. Det var i år også helt tydeligt, at Mølle Skovly i Hal 5 havde langt flere besøgende fra mindre europæiske kunder, end udstillerne på den danske fællesstand.

I fremtiden bør udstillende virksomheder derfor nok spørge sig selv:

Hvad vil jeg på Biofach?

Hvilke kunder ønsker jeg kontakt med?

Udfra disse - og andre spørgsmål - skal man overveje, om man har glæde af at stå i hal 1 sammen med andre danske virksomheder eller om man bør søge andre løsninger - evt. som medudstiller hos en tysk kunde i Hal 7 eller sammen med fx Mølle Skovly og Bio aus Dänemark i Hal 5. Alt afhænger af, hvad man ønsker at opnå med sin messedeltagelse, og svarene er er ikke éns for alle.

Biofach er ikke længere bare Biofach!

Michael Borgen
redaktør

.

Se flere billeder fra Biofach 2010:
Se flere billeder på Biofach-reportage 2	Se messens travleste dansker-stand på:  Biofach-reportage 3