
Fra
Biofachs vin-hal i 2007.
Foto:
NürnbergMesse
|
Verdens største
økologiske messe - Biofach - har i mange år haft et "Årets
Land", hvor der blev sat særlig fokus på et bestemt områdes økologiske
produkter. På
messen i 2008 er det imidlertid anderledes. Her er det ikke et land men et produkt, som er
i centrum, og produktet er: Økologisk Vin. Vin-hallen,
som i forvejen er stor, fornys og udvides væsentligt. De store
vinproducenter fra Italien, Frankrig, Spanien, Argentina, Chile, Tyskland,
Grækenland, Østrig, Tyrkiet og Ungarn får ekstra plads at boltre sig på.
Samtidig gør Biofach en ekstra indsats for at skaffe vin fra mindre kendte
vinområder, og smageområdet "Vinoteket" skal gøres til et trækplaster
for de besøgende.

Smagning
af økologisk vin på Biofach.
Foto:
NürnbergMesse
|
Den
store vinkonkurrence Wine Award bliver årets store begivenhed. I
2007 kæmpede 1129 (ét tusind ét hundrede niog tyve) forskellige økologiske vine om de 76 medaljer, men
Biofach forventer flere i 2008. Deadline for tilmelding af vine til
konkurrencen er 5. oktober 2007. Vin
er blevet et stadig vigtigere økologisk produkt i de senere år. På
Biofach 2007 var der 300 økologiske udstillere fra 13 vinlande, og
landbrugsarealet med økologiske vindruer til vin vokser år for år. Italien er
det vigtigste økologiske vinland med 30.000 hektar, mens Frankrig og
Spanien deler 2. pladsen med hver cirka 15.000 hektar vinstokke. Det
skønnes, at 4 procent af Europas vinproduktion er økologisk.
Tyskland halter lidt bagefter de andre store vinlande med et par tusind hektar
vinstokke og kun to procent
af landets vinproduktion. Til gengæld er væksten i det økologiske
vin-areal voldsomt, så også Tyskland ventes at få en stor økologisk
vinproduktion i løbet af nogle år.

Af
naturlige årsager er Vin-hallen blandtt de hyggeligste steder på
den store økologiske messe i Nürnberg.
Foto:
NürnbergMesse
|
Det
er specielt bemærkelsesværdigt, at Biofach vælger netop vin som årets
økoologiske produkt. Vin er det eneste landbrugsprodukt, som stadig ikke
er omfattet af de økologiske regler, fordi vin-landene ikke har kunnet
blive enige om, hvilke regler som skal gælde for produktet - blandt andet
i forhold til tilsætning af sulfit, som er påbudt i mange vin-regler men
forbudt i de økologiske regler. Derfor må økologisk vin kun sælges
under betegnelsen "Vin produceret af økologiske druer". Regler
for økologisk vin er dog under udarbejdelse i EU og mange venter, at
reglerne vil komme i 2009. Valget
af vin som fokus-område er et brud på en mangeårig tradition, hvor
Biofach plejer at vælge et årets land, som får særlig økologisk
fokus. For Biofach i 2008 havde Danmark ansøgt om at blive "Årets
Land" som en del af en stor del eksport-indsats. Flere danske
eksport-virksomheder protesterede dog mod projektet, da den store
indenlandske efterspørgsel gjorde det stort set umuligt for dem at finde
produkter eksportere. Da
Danmark i januar i år meldte afbud til kandidaturet som "Årets
Land" måtte Biofach finde en løsning, og messe-ledelsen valgte således
helt at droppe Årets Land i 2008 og istedet koncentrere sig om økologisk
vin. Barbara
Böck fra Biofach siger dog til ØkoWeb, at beslutningen om at droppe Årets
Land ikke er permanent, ligesom beslutningen i år heller ikke alene
skyldtes Danmarks afbud, men afbudet gav Biofach en mulighed for at afprøve
et nyt koncept og samtidig opfylde et længe næret ønske om at sætte større
fokus på det vigtige produkt vin. Læs
mere om Biofach
|