RavAage-prisen
- en hyldest til dem som ensomt kæmper for miljøet - blev uddelt under festen

 

Danmarks største ko
Læs mere om
Danmarks største Ko
Der tidligere har været været udstillet på Skive Kunstmuseum

 

Bodil Søgaard: Hvad er det du spiser
Læs:
Hvad er det du spiser?
Bodil Søgård og Troels Østergaards bog til forsvar for økologisk mad

600 gæster på Thise Mejeri:
Stort rykind på det
største mejeri i Thise

2. september 2008

Thise Mejeri har i mange år koketteret med at være det lille mejeri i Jylland, som blot har ambitioner om at være det største mejeri i Thise.

Da mejeriet mandag d. 1. september fejrede sit 20 års jubilæum, var det imidlertid svært at få øje på mælkespandene og stemningen fra det lille landsbymejeri. 600 mennesker - langt flere end arrangørerne havde ventet - kom for at fejre mejeriet, som i dag er blandt landets største mejerier med en omsætning på en halv milliard kroner.


I tale og sang blev mejeriet fejret og rost for at at have kæmpet for økologien - her forfatteren og forskeren Ane Bodil Søgaard


Blandt gæsterne var EU's landbrugskommissær Mariann Fischer Boel (yderst til venstre), som til fotografernes store glæde måtte kæmpe bravt for at fjerne presseningen under afsløringen af Thises nye vartegn - en gigantisk jern-ko på 6½ tons.


Den store ko viste sig faktisk at kunne give mælk - og til ære for bl.a. TV2 og DR's kameraer skålede kommissæren, Thises formand Niels Erik Nielsson og mejeribestyrer Poul Pedersen i mælk fra koen. Sidstnævnte dog uden den store begejstring!  Selv om Poul Pedersen er Danmarks øko-mælkemand nr. 1, er det en offentlig hemmelighed, at han faktisk ikke bryder sig mælk.


Med markant større nydelse tog Poul Pedersen for sig af dråberne, da det senere blev afsløret at jern-koen også kunne kunne tilbyde øl.


Thises bestyrelsesformand, Niels Erik Nielsson malker her koens yver for økologisk fadøl.


En af hovedbegivenhederne var uddelingen af et ny miljøpris RavAage-prisen, opkaldt efter RavAage som kæmpede en mangeårig kamp mod kemikalie-forureningen fra Cheminova. Den første modtager af prisen blev - post mortem - RavAage selv. Hans søn modtog den på hans vegne og gav den straks videre til foreningen Levende Hav og Vestjyllands Højskole. Yderst til venstre ses Lars Ebbensgaard som uddelte prisen, herefter salgschef Mogens Poulsen fra Thise Mejeri, Kurt Bertelsen fra Levende Hav, Else Mathiassen fra Vestjyllands Højskole samt RavAages søn Bjarne Hansen.


De mange gæster skabte køer - og selv landbrugskommissær Mariann Fischer Boel blev fristet til at stille sig op i køen, da der blev åbnet mulighed for at smage en isvaffel med den økologiske Skee Is. Hun ses aller bagerst i køen. Længere fremme (med skæg) ses direktøren for Merkur Bank Lars Pehrson. At dømme efter Mariann Fischer Boels stolte udtryk bagefter, var det dog umagen værd at stå i kø for få sig en isvaffel (faktisk blev hun - efter tålmodig venten - trukket ud af køen, så hun kunne få sin is før andre tålmodige sjæle)


Det store besøgstal gjorde det helt umuligt for alle gæster at få plads ved de fint opdækkede middagsborde.

Resten måtte spise udenfor - men her satte regnen ind - så gæsterne måtte fortrække til nærmeste ly. Her er det den tidligere direktør for Dansk Naturmælk og nuværende direktør i Futura Foods, John Svensson, og den tidligere forstander for Den Økologiske Jordbrugsskole, Aage Dissing, som hygger sig på Thise Mejeris lager under indtagelsen af økologiske delikatesser og fadøl.