RavAageprisen RavAageprisen
er en miljøpris stiftet af Thise Mejeri 1. september 2008, et
halvt år efter fisker Aage Hansens - også kaldet RavAages -
død. Prisen uddeles for at mindes RavAages indsats, og for at
opmuntre og støtte fremtidens "RavAager". RavAage
var født i Langerhuse på Harboøre Tange i 1924. Han blev fisker
i Thyborøn og kesede efter rav. Han var en opmærksom
naturbetragter, og beskæftigelsen med ravet gjorde ham meget
interesseret i det, som kaldes den dybe tid, hvor vi tæller i
millioner af år.
Kurt
Bertelsen modtager 10.000 kr. af RavAages søn, Bjarne Hansen
|
Midt
i halvtredserne blev RavAage opmærksom på nogle forandringer,
som ikke kunne komme fra naturen selv. Han så døde fisk og
fugle, og en sommerdag i 1956 gik han i land på en lille ø ud
for Rønland. Han havde hørt frygtelige skrig, og et
forfærdeligt syn mødte ham. En mågekoloni var blevet syge af de
fisk, som de havde spist. Under det store udmattende arbejde med
at slå mågerne ihjel, mærkede Aage et slag på skulderen og
hørte en stemme sige: "Du er ikke alene". Der er noget
der er større og vigtigere end os selv. Denne tanke gjorde
RavAage til Danmarks første miljøforkæmper.
RavAages
søn, Bjarne Hansen, takker for prisen 2008. I baggrunden Lars
Ebbensgaard og Thises salgschef Mogens Poulsen
|
Tre
år forinden var en kemikaliefabrik flyttet fra København til
Rønland, og fabrikkens ejer havde overbevist det lille sogneråd
om at havet sagtens kunne tynde affaldet op uden problemer. Vi er
i en tid, hvor ord som forurening og miljø i vore dages betydning
slet ikke forekom. Olie fra servicestationer, akkumulatoraffald
fra elværker og tetrachlor fra renserier blev smidt i baghaven
med de mange forurenede grunde i dag til følge. Vi er i en tid
fyldt med optimisme og blind tro på den tekniske og industrielle
udvikling. Ingen kunne se problemer i vækst! Hestene blev skiftet
ud med traktorer og snart blev det hårde arbejde med at hakke
roer overtaget af kemi. Men
RavAage kunne se, at der var noget helt galt i udviklingen og tog
kampen op med kemikaliefabrikken. Og så blev han alene blandt
mennesker. Der var nemlig for det omgivende samfund tale om en
fabrik med god indtjening og mange arbejdspladser, som området
var afhængig af. Så man vendte RavAage ryggen, mens alle kunne
se lastbiltog efter lastbiltog køre ud til høfde 42 og læsse
kemikalier og tungmetaller af. Uden RavAages indsats ville det
være gået rent galt med både området og fabrikken. RavAage,
der var ordblind og kun havde gået 7 år i skole, måtte lære
sig selv at læse og skrive bedre. Han skrev i aviser og
kontaktede fagfolk, som efterhånden bakkede ham op. Hvor galt det
stod til fremgår af, at man så sent som i 2006 finder det
nødvendigt at kapsle giftdepotet ind, i håb om at kapslen kan
holde, til man finder en ny metode til at uskadeliggøre depotet. RavAages
indsats lykkedes, og i dag kan Tangens beboere rette ryggen og
takke RavAage for at forureningen stoppede. Uden RavAages indsats
ville området være lagt øde. I 1995 blev RavAage hædret for
sin indsats ved at få tildelt ridderkorset af hendes majestæt
dronningen. Drivkraften
bag RavAages indsats var en klarhed over, at naturen har værdi i
sig selv, og at vi skal aflevere den ordentligt til vore
efterkommere. Det
er også drivkraften bag Thise Mejeris virke. For at fremme dette
og for at påpege situationens alvor har Thise Mejeri besluttet at
indføre denne miljøpris og give den navnet RavAageprisen. Lars
Ebbensgaard
September 2008 |