Big is beautiful
- men det smager ikke altid godt
Jordbærsorternes historie er historien om stigende kvantitet og faldende kvalitet.
Ikke alle gamle sorter smagte himmelsk, men nogle af dem gjorde og
de repræsenterede et helt andet spekter af smag form og farve
end de få og ensartede sorter, der dominerer udbudet idag.
Denne side er en virtuel smagsprøve på nogle af de gemte og glemte jordbærsorter, som tidligere fik mundvandet frem hos danske jordbær elskere. De er ofte uegnede til kommerciel avl og salg i bakker, men de er uovertrufne til hjemmeavl.
J.A. Dybdahl - Rigsjordbærret over alle !
J.A. Dybdahl blev introduceret af gartner H.H. Larsen fra Refslund ved Århus i 1909, og blev elsket af danske jordbær avlere i et halvt århundrede. Dybdahl jordbærret er karakteristisk ved sine store kamformede bær. Som regel er bærrene noget lysere end nyere sorter, derfor klarede de sig dårligt på torve og i butikker, hvor folk efterspurgte de rødest mulige bær i den tro at de lyst røde Dybdahlbær ikke var ordentlig modne.
Dybdahls fortrin er en kombination af en mild og krydret smag og et middelstort udbytte. I 1909 overgik Dybdahls udbytte de endnu ældre sorter. Så en skribent stadig i 1919 kunne skrive "Dybdahl giver bær af næsten ligeså fin kvalitet som Vicomtessen, men meget bedre udbytte!"
I 60erne og 70erne fik Dybdahl mindre ros og blev udkonkurreret af nye sorter med større udbytte og mere langtids holdbare. Til salg i butikker eller industriel marmelade produktion var Dybdahl for korttids holdbar og for lys i farven. Måske var det upraktisk for planteskoler at have et sortsudvalg både til hjemmedyrkning og erhvervsproduktion ihvertfald blev hovedtendensen at folk også skulle dyrke industribær hjemme i køkkenhaven. Af og til får J.A. Dybdahl dog stadig ros som i 1989 da en skribent grebet af nostalgi hylder ".....de store kamformede klarrøde bær med den milde smag og dejlige duft!"
Alpejordbær
Inden der kom jordbær med store frugter til Europa dyrkede man en kulturform af skovjordbærret kaldet alpejordbær eller buskjordbær. Alpejordbær har ikke udløbere, deres bær er 2-3 gange større end de vilde skovjordbærs, men de har skovjordbærrets fine og særprægede aroma. Alpejordbær er lidt aflange og spidse, de findes i rødfrugtede og gul- eller hvidfrugtede varieteter.
Ananasjordbær
Rød ananas - Ananas Blance 
De første storfrugtede jordbær, der kom til Europa, blev kaldt ananasjordbær. De var meget skrøbelige og bløde, men også eventyrligt søde - deraf navnet. Frugternes farve var meget lysere end nutidige sorter, hos de mest røde varieteter var huden sart rød mens kødet var rosahvidt, hos andre sorter var også huden sartrosa næsten hvid.
Abundance
I begyndelsen af jordbærrets verdenserobring skelnede man mellem syltebær, som var velegnede til marmelade, og såkaldte flødebær, der havde en mere fin og sød aroma, der gjorde dem velegnede til frisk brug. Da Abundance blev importeret af Carl Jensen i Skovdahl ved Århus i 1884, var ingen i tvivl om at det var et syltebær med en "simpel og syrlig smag". Abundances fortrin var at den efter den tids målestok var utrolig produktiv, at bærrene er faste og tåler transport og at bærrene er mørkerøde. Bærrene er iøvrigt ret små og karakteristiske ved at de største er nyreformede. Idag kan de ikke konkurrere med de nyeste sorters udbytte, men smagen, der ved århundredeskiftet blev kaldt "simpel", kan godt klare sig iforhold til de nye sorter.
Königin Luise
Königin Luise, som også blev kaldt "jordbærdronningen" i Danmark, er en af de få sorter, der har bevaret sin popularitet næsten ligeså længe som J.A. Dybdahl. "Hendes" fortrin er skinnende koralrøde kegleformede bær, der er krydrede og sødere end Dybdahl. Derudover tåler "hun" både tørke og væde bedre end mange sorter.
Klik på et Dybdahl bær for at komme videre i cyberspace
Tilbage til centeret
Send en E-mail til Center for Bio-diversitet
Bærfrugtkampagnen
Amerikansk "site" med "alt om jordbær"
© Center for Bio-diversitet.
Denne side er senest revideret maj 1996.
Center for Bio-diversitet har til formål at fremme den biologiske mangfoldighed og bevarelsen af gamle og nye varieteter med værdifulde egenskaber.
Centerets websider redigeres af Heine Refsing
