 |
 MÅNEDSMAGASINET DATOOVERSIGTEN |
|
MÅNEDSMAGASINET DATOOVERSIGTEN |
|
EU belønner turbo-landbrug Øko-brug vinder hvis EU-støtten forsvinder Landbruget på støtten (Skema for støttens omfang) New Zealands bønder klarer sig uden støtte |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
EU belønner turbo-landbrug En afvikling af EUs landbrugsordninger vil spare milliarder af kroner og entydigt være til gunst for de økologiske landbrug Af Gustav Bech Jensen De økologiske landmænd vil gerne være med til at fjerne Eus milliard-tilskud til landbruget. Landsforeningen Økologisk Jordbrug frygter ikke, at en liberalisering vil gå ud over miljøet. - Alt tyder på det modsatte. Vi får i dag mindre i tilskud pr. hektar end de konventionelle. Derfor vil en afvikling tværtimod betyde en opblomstring for økologien, siger formanden Henrik Kloppenborg. Han peger på udregninger, som viser, at et typisk økologisk kvægbrug får 400 kroner mindre i tilskud pr. hektar end andre. Eus støtteordninger dikterer landmanden, hvilke afgrøder han skal dyrke. Her i foråret planlægges tusindvis af markplaner, som kun kan praktiseres ved hjælp af store mængder sprøjtemidler. Planøkonomisk overlevering Forstanderen på Statens Jordbrugsøkonomiske Institut, tidligere overvismand Arne Larsen, er enig i, at der ikke er nogen miljøargumenter for at holde fast i EUs landbrugspolitik. - Den minder mest af alt om en planøkonomisk ovelevering, og jeg er overbevist om, at de økologiske landbrug vil få lettere ved at klare sig ude de mange generelle støtteordninger, siger han. I 1992 overførte EU 861milliarder kroner til Europas landmænd. Det svarer til knap 100.000 kroner pr. fuldtidslandmand, eller 6.220 kroner pr. hektar, viser EU-kommissionens egne tal. Tilbage til oversigten Øko-brug vinder hvis EU-støtten forsvinder EUs landbrugsstøtte belønner de mest intensive bedrifter. En afvikling af ordningerne ville ikke alene spare Europas skatteydere for hundredevis af milliarder kroner hvert år, men også stille de økologiske landmænd langt bedre i konkurrencen Af Gustav Bech Jensen Politikerne i EU ville kunne rette op på miljøet og give de økologiske landmænd langt bedre muligheder, hvis de én gang for alle kunne blive enige om at smække pengekassen i og afvikle EUs kostbare landbrugsordninger. Skatteyderne spenderer hvert år hundredevis af milliarder kroner for at holde liv i EUs godt syv millioner landmænd, men en stor del af pengene ender i de forkerte lommer. I stedet for at gavne miljøet og de dårligtst stillede landmænd, går støtten til de største og mest intensive landbrug og dem, der er bedst til at indrette sig efter de talrige og udspekulerede EU-ordninger. Støtten har sat turbo på landbruget Afdelingsleder i Forbrugerrådet, Peter Nedergaard, mener, at udviklingen er løbet løbsk. - De mange støtteordninger har sat turbo på hele udviklingen i landbruget og har været med til at skrue forbruget af kunstgødning og pesticider i vejret. Hvis tilskudsordningerne blev afskaffet, ville det få landmændene til at skrue ned igen, mener Peter Nedergaard. Dermed ville økologien automatisk få bedre fodfæste. - De økologiske landmænd ville klare sig godt under mere liberale vilkår. En afvikling af støtten ville entydig være til gunst for dem. Det er der ingen tvivl om, siger han. - Så du mener, økologerne bør klappe i hænderne, hvis politikerne beslutter sig for at afskaffe landbrugets støtteordninger? - Ja, bestemt. Det er det høje prisniveau, der har fået landmændene til at pine mere ud af jorden, end den økologisk kan bære. Hvis støtten forsvandt, ville det ikke længere være økonomisk rationelt, understreger Peter Nedergaard. Gødningsforbrug blev halveret Den tidligere økonomiske overvismand, forstander for Statens Jordbrugsøkonomiske Institut, Arne Larsen, giver ham ret. Han har fulgt udviklingen i New Zealand, som for tolv år siden afskaffede alle landbrugsstøtteordninger. Resultatet var bemærkelsesværdigt. Forinden havde skeptikere advaret om alverdens miljøulykker, såfremt tilskudsordningerne blev taget bort. Men resultatet blev det stik modsatte. Forbruget af kunstgødning blev næsten halveret umiddelbart efter. Også forbruget af sprøjtemidler faldt, ligesom de marginale arealer, som ofte er de mest sårbare områder, er taget helt ud af drift og har fået lov til at springe i skov igen. - Selv om den umiddelbare nedgang i forbruget af kunstgødning måske skal tages med et gran salt, fordi det er steget en smule siden, er det mit klare indtryk, at afviklingen af støtten har haft en langvarig, positiv effekt på miljøet, understreger Arne Larsen. Selv om dansk landbrug har helt andre produktionsvilkår, mener han godt, at erfaringerne fra miljøområdet kan overføres til danske forhold. - Jeg er overbevist om, at det vil blive lettere for økologisk jordbrug at klare sig uden de mange generelle støtteordninger, siger han. Prisfald giver ekstensivering - Prisfald for planteproduktionen giver en ekstensivitets-effekt, som påvirker anvendelsen af både gødning og sprøjtemidler i nedadgående retning. Hvis det ikke er tilfældet, er det fordi landmændene reagerer uøkonomisk, og det plejer de ikke at gøre ret længe, siger Arne Larsen. Så du anbefaler samme kur for Danmark og resten af EUs landbrug? - New Zealand befandt sig i en anden situation. Landet var langt ud over den økonomiske afgrund og det betød, at de politiske muligheder for at gennemføre så drastiske ændringer var yderst gunstige. Hele samfundet var så gennemreguleret, at det var lettere for landbrugsorganisationerne at acceptere liberaliseringen, som også kom til at omfatte den stærkt beskyttede industrisektor. Men selv om situationen i Danmark på væsentlige områder er anderledes end i New Zealand for tolv år siden, er der ikke noget argument for at opretholde vores landbrugspolitik. Den kan bedst beskrives som en planøkonomisk overlevering, siger Arne Larsen. - Er det dit indtryk, at landbrugsorganisationerne er seriøst interesseret i at afskaffe støtteordningerne? - Det er et godt spørgsmål, lyder det efter af en høj latter. - De befinder sig i en presset situation og kan dårligt sige andet. Men de har jo altid en masse forbehold, og det kan jeg da egentlig godt forstå, siger Arne Larsen. Som landbrugsleder ville jeg også gå stille med dørene. Det er altid svært at opgive de goder, man én gang har tilegnet sig. Tilbage til oversigten
Tilbage til oversigten New Zealands bønder klarer sig uden støtte Prisen på både jord, foder og maskiner styrtdykede, da subsidierne forsvandt Af Gustav Bech Jensen Det kan lade sig gøre at overleve uden landbrugsstøtte. Det har bønderne i New Zealand bevist. Her afskaffede regeringen landbrugsstøtten for tolv år siden. Dengang sagde man, at 8.000 af New Zealands 80.000 landmænd ville gå neden om og hjem. I virkeligheden var der kun 800, der bukkede under. Til gengæld kunne Landbrugsministeriet, der hidtil havde haft 5.600 medarbejdere, skære ned til 450 embedsmænd. Ifølge tv-udsendelsen "Landbrug på støtten - en verden for sig selv", som i marts blev vist på DR-TV, er det kun få landmænd i New Zealand, der ønsker at vende tilbage til det gamle system. Selv om omvæltningen har betydet voldsomme tilpasninger, har landmændene genvundet stoltheden ved deres erhverv. Heller ikke de mange, der på forhånd advarede om, at det ville få katastrofale følger for miljøet, hvis man fjernede landbrugsstøtten, har fået ret. Billigere at producere Grunden til at både miljøet og de allerfleste landmænd har klaret sig godt var, at det blev betydeligt billigere at være landmand i New Zealand. Prisen på jord, landbrugsmaskiner, foder og andre produktionsfaktorer styrtdykkede, da støtten forsvandt. Det betød blandt andet, at et internationalt firma var nødt til at sætte prisen på et ormemiddel, fremstillet i Holland ned til en tredjedel af den europæiske pris for at kunne sælge det i New Zealand. Det gav ifølge tv-udsendelsen en New Zealandsk importør en god idé. Han opkøbte simpelthen ormemidlet i sit hjemland og re-eksporterede det bagefter til Europa og tjente stort på det. Det tør de ikke sige Udover at forbrugerne og skatteyderne kunne slippe for at betale så mange milliarder til EU´s landbrugsstøtte, kunne de altså også se frem til lavere priser på en række varer. Hvorfor har man så ikke for længst gjort noget ved det system, der mest af alt minder om sovjettisk planøkonomi? Sean Richard, der i ti år var cheføkonomi i en af de vigtigste landbrugsorganisationer i Europa, siger i tv-udsendelsen: - Politikerne har skabt et system, som de har mistet kontrollen over. Det lever sig eget liv. Politikerne tør ikke fortælle landmændene, hvad de har sagt til folk i kulminerne, fiskeindustrien osv. "Jeres industri er for stor. Vi vil hjælpe jer med at finde andet arbejde, men I kan ikke blive ved med at være landmænd". Det tør de ikke sige. Tilbage til oversigten | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||