Andre artikler Nyheder In English: Eco-news Marketplace
|
Don Ø i problemer |
|
Den kendte forretningsmand Flemming Østergaard følte sig undtagelsesvist alvorligt i defensiven under weekendens Madfestival-løjer i Tivoli. Flemming Østergaard havde taget imod et tilbud om at være kommentator på havens grisevæddeløb, som stod mellem fire grise. En af grisene var økologisk og den bar navnet Don Ø - inspireret af Flemming Østergaards kælenavn. Trods forventninger om bedre kondition blandt økologiske grise, klarede Don Ø sig dog ikke overvældende godt. Den vandt ét hit men måtte ellers sammen med feltets øvrige grise se sig grundigt slået af den sorte gris i feltet Dæmonen. Don Ø fik ellers solid moralsk opbakning af sin navnebror, der som kommentator helt glemte kravet om upartiskhed og ivrigt støttede den lille økologiske gris. De øvrige kommentatorer var Uffe Ellemann-Jensen og Landbrugsraadets præsident Peter Gæmelke. |
||
Lagt på nettet d. 22. aug. 2005 |