Ritt Bjerregaard har netop nu en rigtig god base til at at slå til over for Europakommissionen og lande som Frankrig og Spanien. Hun sidder selv i landbrugsministeriet i et vigtigt landbrugsland. Samtidig sidder der en mørkegrøn landbrugsminister, Renate Künast, i EU's største land, Tyskland. Hertil kommer, at EU's nuværende formandsland, Sverige, har en anden kamp-søster, Margareta Winberg, i ministerstolen. En enestående situation til et politisk angreb.

Men det skal gå hurtigt. Ritt risikerer selv at blive skiftet hurtigt ud. Efter et snarligt valg risikerer hun, at hendes stol overtages af en mindre grøn Venstre-politiker. Derfor skulle hun starte et angreb, som ikke kan stoppes, når det først var sat i gang.

Mens konference-deltagerne snakkede, pudsede Ritt de sidste detaljer af, inden hun i den store finale, fredag, præsenterede sin vigtigste ammunition: Københavner-deklarationen med et krav om, at EU inden for de næste to år præsenterer en aktionsplan for økologisk jordbrug. Det lykkedes hende at få repræsentanter fra 12 landbrugsministerier i Europa til at skrive under. Otte af dem er medlem af EU. Samtidig lykkedes det også at få vicepræsidenten for de europæiske landbrugsorganisationer, Peter Gæmelke, til at skrive under.

Men dokumentet er ikke nok. Ritt skal sikre, at angrebet fortsætter, hvis hun selv bliver skiftet ud. Under konferencen lægger Ritt missilets kontrolpult over i skødet på søster Margareta og får hende til at love, at hun som rådsformand vil sætte deklarationen på dagsordenen, når landbrugsministrene holder møde næste gang. Samtidig lagde hun næsten ordene i munden på den tyske landbrugsminister, søster Renate, så hun lovede at iværksætte en opfølgnings-konference i Tyskland senere. Dermed har svenskerne påtaget sig styringen og tyskerne overtaget kontrollen. Det står ikke længere i en dansk ministers magt at stoppe processen.

Men Ritt har stadig en bekymring: Andre landes landbrugsministre er skeptiske, og Franz Fischler kan være så dygtig, at han kan afmontere den raket, som rammer landbrugsministermødet. Som en ekstra sikkerhed skal sagen derfor endnu højere op i systemet: Hun presser søster Margareta til at prøve at overbevise den svenske statsminister om, at sagen skal tages op på det næste regeringschef-møde i Göteborg i juni.

Det er imidlertid vanskeligt. Der er tale om en oplagt fagminister-sag, som regeringscheferne normalt ikke vil blande sig i. For at hjælpe søster Margareta inviterer Ritt sin egen statsminister med til konferencen i Snekkersten og får ham til at gentage, at økologi handler om hele samfundet og ikke bare om landbrug. Det gør sagen mindre landbrugsfaglig. Samtidig sender den et signal til Sverige om, at formandskabet kan vente automatisk opbakning fra den danske statsminister, hvis sagen kommer på dagsordenen.

Den mulighed lægger yderligere pres på landbrugsministrene, som nu risikerer at blive underkendt af deres egne regeringschefer, hvis de ikke sætter arbejdet med en aktionsplan i gang.

Ritt har gjort sit arbejde, og konference-deltagerne kan gå hjem.

Michael Borgen