Økologisk kalender

JUNI 2017

Torsdag 1.    
Fredag 2.    
Lørdag 3.    
Søndag 4. Pinsedag  
Mandag 5. 2. Pinsedag - Grundlovsdag - Fars Dag 23 
Tirsdag 6.    
Onsdag 7. Prins Joachim - Biofach, America Latina  
Torsdag 8. Biofach, America Latina  
Fredag 9. Det Fynske Fællesskue - Northside - Biofach, America Latina  
Lørdag 10. Kongeligt Guldbryllup - Det Fynske Fællesskue - Northside - Biofach, America Latina  
Søndag 11. Prins Henrik - Det Fynske Fællesskue  - Northside  
Mandag 12.   24 
Tirsdag 13.    
Onsdag 14.    
Torsdag 15. Valdemarsdag  
Fredag 16.    
Lørdag 17.    
Søndag 18. Mølledag  
Mandag 19.   25 
Tirsdag 20.    
Onsdag 21.    
Torsdag 22. Sommersolhverv  
Fredag 23. Skt. Hans aften  
Lørdag 24. Skt. Hansdag - Sidste skoledag før skolernes sommerferie - Roskilde Festival starter - Kulinarisk Sydfyn  
Søndag 25.

FrilandsMesse - Kulinarisk Sydfyn

 
Mandag 26.   26
Tirsdag 27.    
Onsdag 28.    
Torsdag 29. Landskuet  
Fredag 30. Grevinde Alexandra  
Halkær Folk & Roots Festival
I det levende miljø omkring Halkær Kro i Himmerland holdes mange koncerter, foredrag m.m. Hvert år holdes også en charmerende festival, hvor musik og økologi blandes i naturskønnne omgivelser. Festivalen holdes normalt i starten af juni www.halkaer.dk

FrilandsMesse
Øko-landsbyen Friland på Djursland holder hvert år messe med fokus på økologisk livsstil, byggeri m.v. Messen på Friland holdes alidt sidste søndag i juni. Der er udstillinger, foredrag, workshops m.v. samt mulighed for at se nogle af øko-landsbyens spændende byggerier. www.friland.org

NorthSide
Med 25.000 gæster er den ret nye musikfestival i Århus på få år vokset til at være blandt landets største musikbegivenheder. Den har samtidig en meget høj økologisk profil,og giver blandt andet fødevarevirksomheder rabat på serverings-standen afhængig af, hvor høj deres økologiprocent er. Festivalen holdes i år 9. – 11. juni. Læs mere på www.northside.dk

Roskilde Dyrskue
Takket være nærheden til hovedstaden har Roskilde Dyrskue udviklet sig til at være meget mere end et dyrskue. Det holdes i år 24. juni  1. juli. og omfatter blandt andet en Øko-Camp - et stort økologisk fødevaremarked. www.roskildedyrskue.dk

Biofach, America Latina
Biofachs latinamerikanske udløber holdes i megabyen Sao Paolo i Brasilien. Den løber over fire dage fra d. 7. til den 10. juni. www.biofach-americalatina.com.br

Det Fynske Dyrskue
Dyrskuet i Odense løber i år fra 9. - 11. juni og omfatter også en fødevareudstilling, hvor økologien dog traditionelt er sparsomt repræsenteret. www.detfynskedyrskue.dk

Sankt Hans i Økologiens Have
Økologiens Have i Odder har tradition for at invitere til en hyggelig økologisk Skt. Hans En aften med snobrød, musik, mad – og naturligvis bål. www.okologienshave.dk

Kulinarisk Sydfyn
En af landets største og mest spændende fødevareudstillinger holdes hvert år i slutningen af juni i den sydfynske havneby Svendborg. Markedet er år for år vokset, og mange økologiske virksomheder udstiller her d. 24. og 25. juni, selv om der senere på året - i september - holdes endnu et marked - som er rent økologisk. www.kulinarisksydfyn.dk

Landsskuet i Herning er Jyllands største dyrskue. Det holdes i 2017 fra 29. juni - 1. juli

Skolernes sommerferie
Starten på skolernes sommerferie er fastsat af i loven, og alle offentlige skoler skal derfor følge den. Starten på det nye skoleår fastsættes derimod af den enkelte kommune eller skole. Skoleåret starter dog for langt de fleste skoler i anden uge af august.

Grundlovsdag
5. juni fejres indførelsen af det første egentlige demokrati i Danmark i 1849. Dagen er senere blevet brugt ved ændringen af Grundloven. Således indførtes kvinders valgret med en ny grundlov 5. juni 1915, og igen 5. juni 1953 indførtes ny grundlov, hvor Landstinget blev afskaffet. Dagen har i de senere år været officiel fridag og markeres med folkelige og politiske møder rundt om i landet.

Pinse
Falder ti dage efter Kristi Himmelfart, hvor apostlene var samlet for at fejre den jødiske højtid Shavuot. Her blev de ramt som af tunger af ild og fyldt af Helligånden og fik evnen til at tale andre tungemål og dermed gøre det kristne budskab forståeligt for andre. Pinsen regnes derfor for den kristne kirkes fødsel. Der har siden 1800-tallet været en folkelig tradition for at stå tidligt op pinsemorgen og se pinsesolen danse. Det er muligvis en udløber af en endnu ældre tradition for at se påskesolen danse af glæde over Jesu’ opstandelse.

Fars Dag
Fejringen af fædrene blev indført i 1910 i USA og kom i 1935 til Danmark, hvor den dog aldrig har slået massivt an. Dagen har været placeret på forskellige datoer men holdes i Danmark d. 5. juni, altså samme dag som Grundlovsdag.

Valdemarsdag
15. juni 1219 Kong Valdemar Sejr kæmpede i slaget ved Lyndanisse ved det nuværende Tallinn i Estland, og denne dag faldt Dannebrog angiveligt ned fra Himlen og hjalp ham til sejren. Flaget – som er verdens ældste nationalflag – har siden været Danmarks nationalflag. Valdemarsdag markeres af Danmarks-Samfundet og er samtidig en markering af genforeningen med Sønderjylland d. 15. juni 1920.

Mølledag
Hvert år 3. søndag i juni åbner mange møller landet over dørene for dem, som har lyst til at se den kulturarv, som de repræsenterer. www.danskmoellerforening.dk

Roskilde Festival regnes for Nordens største rytmiske musikfestival. Den holdes på dyrskuepladsen udenfor Roskilde. Forud for festivalen er der en periode med Warm-Up, hvor mange sætter telt op og hygger sig indtil den rigtige festival begynder.

HKH Prins Henrik
Født d. 11. juni 1934. Han blev i en periode tituleret Prinsgemal Henrik - men efter sin pensionering ved indgangen til 2016 tituleres han nu igen med titlen prins.

Kongeligt Guldbryllup
Daværende tronfølger Margrethe blev d. 10. juni 1967 gift med Henri Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat. Der er således Kongeligt Guldbryllup i 10. juni 2017