logo ØkoWeb DK
Økologisk Jordbrug
Tidligere udgaver

Torsdag, 20. marts 1997
Københavnernes drikkevand forurenet med AMPA
Københavns Vandforsyning har slået alarm efter fund af stoffet AMPA i det københavnske drikkevand. AMPA kan være et nedbrydningsprodukt fra glyphosat, som er det aktive stof i sprøjtemidlet Roundup. Det er fundet i vandet fra syv store vandværker, der forsyner én million københavnere med vand. Alligevel mener myndighederne ikke, der er nogen risiko ved at drikke vandet.
- For AMPA gælder, at stoffet er ufarligt for børn og voksne i koncentrationer over 500 gange de største koncentrationer, der er fundet i København. Alle forbrugere kan derfor anvende drikkevand fra Københavns Vandforsyning i helt normalt omfang, hedder det i en pressemed delelse fra Miljøministeriet.
Københavns forsynings- og miljøborgmester Charlotte Ammundsen mener, at analyserne stiller spørgsmål ved hele godkendelsesordningen for pesticider, og miljøminister Svend Auken er enig.
- Jeg ser med stor alvor på analyseresultaterne. Selv om Danmark allerede er meget restriktiv med godkendelsen af pesticider, mener jeg, at vi hurtigt bør få lavet en internationale vurdering af vores godkendelsesordning, siger Svend Auken.
Københavns Vandforsyning vil foretage en ny og mere omfattende analyse, og hvis den bekræfter fundene, betyder det, at der kan være AMPA i drikkevandet overalt i landet, frygter Miljøministeriet.

Naturfredningsforening kræver stop for sprøjtegifte
Danmarks Naturfredningsforening kræver nu et øjeblikkeligt stop for brug af sprøjtegifte i private haver og på offentlige arealer efter fund af stoffet AMPA i Københavns drikkevand.
Naturfredningsforeningen ønsker ifølge Jyllands-Posten et forbud mod sprøjtegifte på alle områder, hvor anvendelsen ikke er begrundet i økonomi, men bekvemmelighed.
- Desuden mener foreningen, at tiden er inde til et forbud mod anvendelse af sprøjtegifte, som er sporet i grundvandet. Hvis det ikke lykkes på kort sigt, må der indføres store afgifter på disse sprøjtegifte, så forbruget falder markant, skriver formanden for Danmarks Naturfred ningsforening, Poul Henrik Harritz i et brev til miljøminister Svend Auken.

Kemibranchen: Rent drikkevand er utopi
Vi skal lære at acceptere et vist indhold af kemiske stoffer i vores drikkevand, mener direktør i Dansk Agrokemisk Forening, Per Kristensen.
- Jeg mener, at vores drikkevand er så rent, som man kan forlange med den livsstil, vi har valgt, siger Per Kristensen. Kemisk rent vand eksisterer simpelthen ikke. Det vigtige er, at vi ikke bevæger os for tæt på grænsen for, hvad der er sundhedsskadeligt. Selvfølgelig skal grænseværdierne overholdes, siger han til Det Fri Aktuelt.
Dansk Agrokemisk Forening har netop afholdt sin årlige generalforsamling, hvor branchefor mand Peder Klausen gik stærkt til angreb på tilhængerne af et rent økologisk landbrug. "Må vi se regningen for det økologiske jordbrug, spurgte han i sin beretning. Ifølge foreningens beregninger tilfører brugen af agrokemiske midler landbruget en årlig gevinst på tre milliarder kroner - svarende til 600 kr. om året for hver dansker, hvilket altså kan vise sig at være prisen for det rene drikkevand.

Danske landmænd spinder guld på statsstøtte

Hver eneste dansk landbrugsbedrift får i gennemsnit 450.000 kroner i statsstøtte om året. Med 107.000 beskæftigede inden for jordbruget svarer det til, at hver landmand får 195.000 kroner i støtte om året. Det viser beregninger, Børsen har foretaget på baggrund af officielle landbrugs tal for EU´s budgetstøtte, markedsprisstøtten og de nationale støtteordninger formidlet gennem Landbrugsministeriet.
EU´s landbrug modtager årligt over 800 milliarder kroner i støtte fra de europæiske skattebor gere i form af både udbetalinger fra den europæiske fælleskasse, nationale støtteordninger og fra de europæiske forbrugere som følge af de forhøjede fødevarepriser i EU.
Danske landmænd er ifølge Børsen de mest subsidierede i hele EU. I gennemsnit modtog EU- bonden i gennemsnit 107.000 kroner pr. bedrift i 1995, mens amerikanske farmere fik 78.000 kroner fra de offentlige kasser. I New Zealand var støtten i 1995 helt nede på 13.000 kroner pr. bedrift.

Redigeret af Gustav Bech Jensen