logo ØkoWeb DK
Økologisk Jordbrug
Tidligere udgaver

Tirsdag, 3. december 1996
Uge 49

Redigeret af Gustav Bech Jensen

Nej til økologisk hundemad
Det Økologiske Jordbrugsråd under Landbrugsministeriet har sagt nej til anvendelse af Ø-mærket på hundemad og lignende. Det nuværende Ø-mærke kan kun bruges ved mærkning af fødevarer til mennesker, og rådet ser ingen grund til at ændre lovgivningen. Derimod er et grønt Ø-mærke til non-food på dagsordenen til næste møde i Det Økologiske Jordbrugsråd.

Fortsat problemer med at dække efterspørgslen
Det Økologiske Jordbrugsråd er bekymret over, at kun fire procent af de danske landmænd overvejer at omlægge til økologisk drift. Det tyder på, at der også fremover kan blive vanskeligheder med at dække forbrugernes efterspørgsel. Der må derfor fortsat arbejdes på at motivere landmændene til økologisk drift, og vikårene for økologisk drift må fortsat forbedres, skriver rådet i en statusrapport om landbrugets økologiske omstilling.

Øko-kaffe må undvære Ø-mærke
Landbrugsminister Henrik Dam Kristensen er blevet bedt om en begrundelse for, at færdigemballeret økologisk kaffe, der importeres fra et andet EU-land, ikke kan markedsføres med det danske Ø-mærke for økologisk kvalitet.
Ministeren skal også svare Folketingets Landbrugs- og Fiskeriudvalg på, om han mener, at denne praksis er i strid med EU-retten, og endelig om han er parat til at ændre praksis.

Svanholm planlægger mejeri
Svanholm Gods ved Skibby på Sjælland har planer om at etablere eget gårdmejeri i løbet af to-tre år. En del af mælken fra de 100 jersey-køer skal anvendes til osteproduktion, og resten skal sælges som konsummælk i returflasker af glas.
Svanholm leverer i dag til gårmejeriet Øllingegård, som forsyner ISO-kæden i Køben havn. Svanholm er også kendt for sin produktion af øko-grøntsager og driver landets største økologiske pakkeri.

Flere økologer til Samsø
Initiativgruppen Samsø 2001 har stigende succes med deres aktion for at skaffe flere økologiske landmænd til den lille idylliske ø.
Efter et par annoncer i månedsmagasinet Økologisk Jordbrug har ti familier henvendt sig, og et weekend-træf sidst i november viste, at fire familier nu er klar til at flytte til øen for at drive økologisk landbrug.
Samsø kan i dag mønstre fem økologiske landmænd. De glæder sig alle til at få nye kolleger.

Gen-soya allerede i butikkerne
Danske butikker sælger allerede i dag fødevarer, som indeholder olie lavet af gensplejsede sojabønner. Forbrugerne kan ikke vide med sikkerhed, hvilke varer det drejer sig om, da de gensplejsede sojabønner er blandet med almindelige sojabønner, skriver Berlingske Tidende. Et nyt EU-forlig betyder, at detailhandlen slipper for at mærke hver enkelt vare, der kan indeholde gensplejsede soyabønner. Mærkningen kan i stedet ske på hyldekanten med skilte eller mærkater. Kun produkter med levende celler skal efter de nye regler mærkes.

Den politiske forbruger til debat
Alle taler om den politiske forbruger, men hvem er han eller hun og hvilken indflydelse har hun? Det er et par af de spørgsmål, der bliver mulighed for at diskutere i løbet af vinteren. Landbrugets Oplysnings- og Kursusvirksomhed er klar med syv forskellige oplæg til lokale debataftener, og et af dem handler om den politiske forbruger. Mad til alle" er titlen på et andet, der handler om sultproblemerne i en verden, hvor fødevarepro duktionen stagnerer, og befolkningstallet hvert år øges med 90 millioner.

Økologisk mad kun for de rige
Konsekvensen af en global økologisk landbrugsproduktion er, at der bliver endnu færre fødevarer til fordeling blandt den hastigt voksende verdensbefolkning. Den tankegang kan jeg ikke tilslutte mig, skriver Mariann Fischer Boel, medlem af Folketinget for Venstre og formand for Folketingets Landbrugs- og Fiskeriudvalg i et debatindlæg i Fyns Amtsavis.

Mere fedtfattig mælk
Danskerne har fået smag for fedtfattig mælk og drikker nu mere end dobbelt så meget letmælk som sødmælk. Sidste år konsumerede vi 295 millioner kilo letmælk og 138 kilo sødmælk. Med en stigning på 14 procent over de sidste to år tegner skummetmælken sig dog for den største procentvise fremgang, og det årlige forbrug er nu 66 millioner kilo. Til gengæld kræver det åbenbart særdeles stærke argumenter for at få os til at spare på piskefløden. Her ligger forbruget meget konstant på ca. 40 millioner kilo årligt.