HVEM
SKAL BÆRE OMKOSTNINGERNE? |
MD Foods
havde som nævnt på det tidspunkt i en lang periode haft langt mere
økologisk mælk til rådighed, end vi kunne sælge. Når man igennem
længere tid har betalt økologiske landmænd en høj pris for mælken og
ikke har kunnet afsætte den, opstår der i et andelsselskab naturlige
spændinger mellem de traditionelle producenter og de økologiske. De
traditionelle producenter vil ikke i længden betale for, at de
økologiske producenters dyre mælk for hovedpartens vedkommende kommer i
tørretårne eller på anden måde bruges til mindre rentabel produktion,
fordi markedet ikke udviklede sig, som vi havde forventet. Der var jo kun
det traditionelt producerende flertal af andelshavere til at betale for
denne overkapacitet.
Økologien
har derfor i lange perioder været et stridsspørgsmål mellem de
traditionelle og de økologiske producenter: Hvem skulle bære
omkostningerne ved denne satsning?
Særligt i
de første år var tonen mellem de to hold andelshavere bestemt ikke
venlig. Det kan godt være, at de traditionelle producenter har været
lidt for konservative. Men de økologiske har også undervejs været
præget af en lidt vel usmidig og nærmest lidt religiøs tankegang. Det
var derfor ikke kun økonomien, der var et stridspunkt. Hvordan skulle man
eksempelvis lave en virkningsfuld reklamekampagne for økologisk mælk
uden direkte eller indirekte at kritisere den traditionelle mælk? Der var
derfor ikke noget at sige til, at mælkeproducenter, der arbejdede
ansvarsfuldt og seriøst med deres marker og køer, stejlede, når de
indirekte selv skulle betale for at få at vide, at de ikke passede deres
dyr eller deres jord ordentligt. Der blev jo generelt ikke solgt mere
mælk, fordi den blev økologisk. Der var således reelt et internt
konkurrenceforhold mellem de to hold andelshavere. Blandt andelshaverne
blev der derfor brugt meget tid på at diskutere, om der af politiske
grunde skulle laves et specielt selskab eller en speciel division til at
tage sig af den økologiske produktion, mens vi i ledelsen brugte meget
tid på at fortælle, at det af administrative, produktionsmæssige og
rationalitetsmæssige grunde ikke var en god ide.
De stærke
synspunkter har udjævnet sig meget gennem årene. I dag kan man næsten
ikke høre på synspunkterne, at det er en stor moderne økologisk
producent, der er gået på talerstolen på f.eks.
repræsentantskabsmøderne. Den økologiske mælkeproducent Kristian Ole
Kristensen blev da også midt i halvfemserne valgt i bestyrelsen for MD,
hvor han har været en helhjertet fortaler for den økologiske driftsform,
uden at det har givet anledning til spændinger.
Et
økologisk udvalg blev dog nedsat, og det blev et fornuftigt forum for
samarbejde og forståelse, parterne imellem.
Selv om de
traditionelle mælkeproducenter har betalt deres bidrag til den
økologiske udvikling, må man også sige, at de økologiske producenters
tro på sagen har medvirket til den succes, den økologiske mælk fik i
Danmark.
Der er
heller ikke tvivl om, at økologien har medvirket til at stabilisere
mælkesalget og forbruget i Danmark. I en tid, hvor mælken bevæger sig
over grænserne i større og større udstrækning, er en stor økologisk
markedsandel bestemt medvirkende til at begrænse import af mælk.
DE
MANGE INTERESSER I DET ØKOLOGISKE |
Da vi midt
i halvfemserne var klar over, at økologien var kommet for at blive,
vurderede vi også på, hvordan vi internationalt kunne drage fordel af
denne position. Personligt sendte jeg således tydelige signaler om at
prioritere økologien højt ud til de store eksportmarkeder med det
engelske som langt det vigtigste. Her havde vi en stor konsummælksandel,
men oplevede endnu engang væsentlige vanskeligheder med at forudse
markedet. Længe oplevede vi slet ikke nogen interesse, der kunne
sammenlignes med det, vi oplevede i Danmark, hverken i England eller
Tyskland. Velviljen hos kædernes indkøbere var udtalt, men deres tro
på, at det ville rykke noget, var meget begrænset.
Set i det
lys er det lidt overraskende, at disse markeder nu mere end 10 år efter
også oplever et stærkt stigende forbrug af økologisk drikkemælk. Hvor
meget det kommer til at betyde for eksporten, ved jeg ikke rigtigt. Det er
vel imod den økologiske tankegang at transportere produkterne over
længere afstande. I sin grundlæggende ide knytter økologien sig vel til
produktion i nærområderne. Og de traditionelle danske eksportprodukter
som ost og smør har som nævnt slet ikke oplevet samme udvikling som
mælken.
Den
konstante indblanding fra politikernes side har været forstyrrende gennem
hele udviklingen. De har i usædvanlig grad følt, at der var stemmer i at
sige noget pænt om økologien. Og ved samme lejlighed kunne man så
passende også sige noget kritisk om MD's rolle. Der har i de kommentarer
bestemt ikke været taget hensyn til det historiske forløb og det
forhold, at selskabet både herhjemme og på verdensplan var det absolut
både drivende og førende økologiske mejeri.
Jævnlig
politisk indblanding, helt uforudsigelige forbrugsændringer, kortseende
detailhandelskæder, halvandet års omstillingsperiode hos producenten og
så oven i købet en konflikt mellem de to andelshavergrupper. Det var de
forhold, vi havde at arbejde under. Måske er det ikke så underligt, at
jeg aldrig har følt, at direktionen i MD Foods har været i stand til at
styre udviklingen på dette produktområde.
Jeg har af
samme grund ofte fået stillet spørgsmålet, om jeg var modstander af
økologi. Mit svar har altid været, at som administrerende direktør for
MD/Arla var det min opgave at udvikle og videreudvikle det sortiment af
produkter, der var størst fremtid i, og at økologien bestemt var et af
de områder.
|