Ligeledes i marts måned 1995 viste en stor spørgeundersøgelse blandt butikker og forbrugere, at efterspørgslen tilsyneladende var dobbelt så stor som den mængde mælk, der øjeblikkeligt var til rådighed. Alligevel var den stærkt rationerede mælk også på det tidspunkt langt det største økologiske produkt, hvis man sammenlignede de forskellige fødevarers omsætningstal. Mælken tegnede sig således ifølge en officiel opgørelse alene for 40 pct. af hele den økologiske fødevareomsætning i Danmark.

Den spændte situation medførte også uro blandt de økologiske mælkeproducenter. Nogle mente, at de i situationen kunne få mere ud af det ved at starte deres eget mejeri, og Dansk Supermarked, der kæmpede for at nå op på siden af Brugsen på det økologiske område, meddelte, at de med glæde ville aftage deres produkter. Det var bestemt ikke noget, der passede MD Foods' bestyrelse. Det var jo første gang, andelshavere brød ud og startede et nyt mejeriinitiativ, siden MD blev startet i 1970. Selv om det ikke var nogen stor og voldsom faneflugt, gjorde det alligevel ondt.

I løbet af 1995 blev der derfor gjort flere forgæves forsøg på at afhjælpe manglen på økologisk mælk. "Overgangsmælk" og "mælk fra Samsø" var to af de projekter, der blev undersøgt. Begge blev dog atter opgivet, og da omstillingsperioden endelig var ved at løbe ud, blev der i stedet fokuseret på at lancere økologien som selvstændigt stærkt varemærke. Under navnet Harmonie med det lille ekstra e i enden som tegn på, at der også var tænkt internationalt, blev et fuldt program af økologiske mejeriprodukter med alle typer mælk, adskillige oste, smør og yoghurt i flere varianter og selv kakaomælk markedsført i en omfattende kampagne, der stort set startede samme dag, som vejret blev godt nok til at køerne kunne komme på græs. Det skete på grund af en kold maj måned med lidt forsinkelse i de første uger af juni 1996. Først da var der igen økologisk mælk nok. Ja, faktisk var der igen alt for meget.

Halvandet år med ryggen mod muren var endelig forbi. Det var også troen på, at MD kunne blive opfattet som progressive på den økologiske front.

Inden årets udgang var forbruget af økologisk mælk som ventet fordoblet, og 10 pct. af den afsatte mælk var nu økologisk.
Udviklingen fortsatte en tid endnu. Unge driftige mælkeproducenter, der kunne se en økonomisk fordel i at producere økologisk mælk med 20 pct. tillæg, omstillede til denne nye produktion. Det var bestemt ikke de mindste besætninger, der meldte sig. Meget hurtigt blev den gennemsnitlige økologiske leverandør betydeligt større end den gennemsnitlige, traditionelle mælkeproducent.

I 1999 var antallet af økologiske andelshavere vokset til 370. De producerede små 400 mio. kg mælk. Endnu engang havde vi tre gange så meget økologisk mælk, som der var afsætning for.

I slutningen af 1999 gennemførtes derfor i samarbejde med de små økologiske mejerier den største kampagne, der endnu var set for noget mejeriprodukt i Danmark.

Selv om stort set alle produktkategorier i disse år fik en økologisk variant, og der også markedsføringsmæssigt blev ofret mange midler, toppede forbruget af økologiske produkter i Danmark foreløbigt i 2001 med 150 mio. kg. Omkring en fjerdedel af konsummælken sælges nu som økologisk.

Vi kunne altså konstatere, at i løbet af en tiårs periode havde forbruget udviklet sig fra ingenting til omkring 25 pct. af mælkeforbruget, og Danmark havde dermed den største økologiske markedsandel i verden.

Denne succes for den økologiske mælk smittede tankevækkende nok ikke af på de øvrige mejeriprodukter. Hvilken logik tilsiger, at det er naturligt at drikke så meget økologisk mælk, når den samme logik ikke tilsiger, at det er lige så naturligt at spise økologisk ost eller smør?

Det ville på alle måder have været betydeligt nemmere at disponere den økologiske produktion, hvis man, som tilfældet er med den traditionelle mælk, kunne bruge den til flere forskellige produkter. Næsten udelukkende at bruge den til det mindst holdbare af alle mejeriprodukterne gør bestemt ikke produktionen optimal.
Det ser ud, som om den kronisk dårlige samvittighed, vi danskere har over for miljøet, har fået afløb gennem mælken. Ad den vej køber vi os så at sige aflad for alle andre "miljøsynder".

Efterfølgende er det tydeligt, at et af de afgørende problemer har været, at detailhandelen, med en enkelt undtagelse, ikke ville være med til at tage et medansvar for afsætningen af økologiske produkter, selv om den i perioder råbte på mere økologisk mælk. Når MD skulle overtale og betale andelshavere til at bruge halvandet år på at omstille deres bedrift, var der i virkeligheden i meget høj grad tale om et lotterispil. Ville der også om to år være en tilstrækkelig efterspørgsel efter disse produkter, til at man kunne forsvare at omstille? Det ville have været yderst fremmende for hele processen, hvis detailhandelen havde taget et ansvar for, at der også to år frem i tiden ville være økologiske varer på deres hylder.

Da vi på baggrund af et overskud af økologisk mælk i 1993 havde samtaler med Brugsen om at sænke prisen, tog de et vist medansvar. Det var medvirkende til et af de helt store spring i den økologiske afsætning. De havde altså klogt set og investeret i en mulighed for at differentiere sig fra andre kæder med noget, der sikkert også passede godt med de holdninger, der trivedes i Brugsens politiske systemer og lokalbestyrelser, der ofte var med til at præge de forretningsmæssige dispositioner.

Brugsen så rigtigt, og selv om det måske ikke er sket så tit, kom de her før de andre supermarkeder med en ny kraftig tendens.
Sammen fik vi afprøvet, om en prisnedsættelse kunne hjælpe på salget. Det må man sige, at den kunne.

I en sådan situation, hvor forbrugernes reaktioner er helt uforudsigelige, og hvor det samtidig tager halvandet til to år at udvide produktionen, er det ufatteligt svært at være forudseende og sikre balance. En fordobling af markedet havde vi uden videre klaret. Det ville i sig selv have været en uhørt stor succes, som vi end ikke havde turdet håbe på. Nu udviklede efterspørgslen sig i løbet af mindre end et halvt år i 1993-94 til at være tre til fire gange så stor som før prisnedsættelsen. Så stod vi pludselig i en helt umulig situation.

Næste side