FORHANDLINGER
MED DE ØKOLOGISKE MÆLKEPRODUCENTER |
I april
1994 brød forhandlingerne med de økologiske mælkeproducenter sammen. MD
Foods havde foreslået nye kontrakter, der lød på en merpris for
økologisk mælk på 20 pct. i to år og derefter 15 pct. Økologerne
sagde nej, og forhandlerne gik hver til sit, her et lille halvt år før
de første leverandørkontrakter udløb 1. oktober. Så længe kom de nu
ikke til at vente.
Dansk
Supermarked besluttede sig nemlig også for at sætte økologiske
produkter på hylderne. Det vendte endnu engang op og ned på udbud og
efterspørgsel.
I maj
måned steg det økologiske salg således gennem flere uger med omkring 10
pct. om ugen, og man begyndte så småt at forudse et samlet årligt salg
på 20 mio. kg af de i alt 30 mio. kg, der var kontrakt på.
Det var
med til at blødgøre bestyrelsen. Et nyt forhandlingsudspil til de
økologiske andelshavere lød således på en mere skånsom nedtrapning
til et tillæg, der på sigt skulle være på 20 pct.
Tillægget
skulle nu første år være på 30 pct., og næste år på 25 pct. Dette
forhandlingsoplæg gav resultat. Omkring 1. oktober havde 250 andelshavere
ud af de samlede 10.600 andelshavere tilkendegivet, at de på de vilkår
ville være interesserede i at omstille og producere økologisk. Det ville
medføre, at den samlede produktion af økologisk mælk efter
omstillingsperioden på 18 måneder ville stige fra de daværende 30 mio.
kg om året til op mod 90 mio. kg.
Det var
bare for sent til at undgå en alvorlig mangelsituation.
SuperBrugsens prissænkning og Dansk Supermarkeds beslutning om at gå med
på økologien havde langt større virkning, end nogen havde forudset.
Allerede i
november 1994 måtte MD Foods således konstatere, at det efter næsten
fem år med overproduktion nu var umuligt at efterkomme efterspørgslen
efter økologisk mælk i Danmark.
Selv om
der blev tegnet kontrakter på næsten tre gange så meget mælk som i
årene forud, ville det tage halvandet år at få omstillet disse gårde
fra konventionel til økologisk drift.
De
halvandet år blev bestemt ikke behagelige for MD.
Der måtte nødvendigvis indføres rationeringer af butikkernes
bestillinger, hvilket ikke kunne undgå at give masser af uro og
utilfredshed i detailhandelen, hvor alle frygtede, at konkurrenterne blev
favoriserede.
At vi i
den grad havde "fejlbedømt markedet" og ikke kunne skaffe mælk
nok, gik heller ikke stille af i offentligheden.
Medie-opmærksomheden
var stor, og situationen gav frit spil for både politikere og økologiens
stærkeste fortalere til at klandre MD Foods for manglende forudseenhed og
træghed på dette område. Den megen omtale og manglen gjorde det
naturligvis endnu mere interessant for forbrugerne at købe økologisk.
De små
økologiske mejerier boltrede sig også i den situation. Til gode priser
kunne de afsætte alt det, de kunne producere, mens MD Foods tog pryglene
for, at der ikke var mere.
FORBRUGERNES
ØKOLOGISKE DOM |
På trods
af hastigt indførte ekstraordinære økonomiske tilskud til nye
økologiske producenter i omstillingsperioden måtte MD se i øjnene, at
situationen først ville blive normal igen, når de nye økologiske køer
kom ud på godkendte økologiske græsmarker i foråret 1996. Først da
ville der være tilstrækkeligt mange økologiske mælkeproducenter til at
efterkomme efterspørgslen.
MD Foods måtte også se i øjnene, at selskabet i stedet for at blive
opfattet som foregangsselskab for økologi nu i halvandet år frem i
stedet ville blive opfattet som stopklodsen for hele den økologiske
udvikling.
Det
selskab, der på alle måder havde drevet den økologiske udvikling, og
som med sin effektivitet og distribution gjort disse produkter
konkurrencedygtige og landsdækkende, tabte i vinteren 1994 slaget om
også at få forbrugernes gunst på dette område.
I løbet
af få måneder kunne vi se, at vi fremover ville blive anset som en
hindring for den økologiske udvikling og stå model til en særdeles
hård kritik fra både medier, politikere, butikker, forbrugere og
leverandører. Hjemmemarkedsdivisionen havde ellers på alle måder gjort
sig umage. Problemet med at forudse markedet var i de foregående år
blevet grebet så professionelt an, som det nu engang var muligt. Der var
imidlertid den hage ved det, at vi ikke kunne gå noget sted hen og hente
erfaring. Danmark var pionerland på området og MD Foods det selskab, der
også internationalt havde pionerrollen.
I mangel
af egne erfaringer blev der indhentet rapporter fra førende
trendforskere, og der blev lavet forbrugeranalyser og forbrugerinterviews.
Vi havde naturligvis også løbende drøftelser med supermarkedskædernes
indkøbere. De er imidlertid desværre ofte kendetegnet ved ikke at tænke
videre langsigtet på sådanne områder. I bund og grund føler de, at
deres job jo heller ikke er at tænke langsigtet, men at have de varer på
hylderne, forbrugerne efterspørger netop nu.
Vi
forsøgte altså virkelig, at studere de krystalkugler, vi nu engang havde
til rådighed. Alligevel lykkedes det aldrig rigtigt at få styr på
udviklingen. Vi oplevede desværre alt for sjældent, at forudsigelserne
svarede til virkeligheden. Når vi mente, at det økologiske salg ville
gå fremad, gik det i stå, og når vi mente, at det økologiske salg
havde nået et foreløbigt mætningspunkt, var der altid en begivenhed,
der væltede budgettet totalt.
Der kom
hele tiden nye uforudsete faktorer, som påvirkede situationen. Den
offentlige debat spillede således en stor rolle. Forskrækkelsen, der kom
med udbruddene af BSE eller kogalskab, som den kaldtes, påvirkede også
forbruget voldsomt. Miljødebatter og lignende, som vi ikke havde en
mulighed for at forudse, kunne i løbet af få uger give sig udslag i
ukontrollerede salgsudsving.
I marts
måned 1995 kunne resultatet af de nye økologiske aftaler og
hvervekampagnen blandt andelshaverne gøres op. 82 nye økologiske
mælkeproducenter i MD kunne næste år næsten tredoble den økologiske
mælkemængde. Sammen med Kløver Mælk kunne Mejeriernes
Mælkedisponeringsselskab efter omstillingsperioden råde over 100 mio. kg
mælk, hvilket var mere end tre gange så meget som den aktuelle mængde.
Kun en af disse nye andelshavere var fra Sjælland, hvor hovedparten af
mælken fortsat blev solgt. Der skulle altså transporteres mere og mere
økologisk mælk til Sjælland fra de fjerneste egne af landet. Det var
imidlertid ikke det første problem. Det var foreløbig udelukkende at
skaffe mælk nok.
Næste
side
|