Mælkevejen
(3)
Uddrag af Jens Bigums erindringer ved Peter Kjelstrup
 
 
Mælkevejen af Jens Bigum
Køb bogen Mælkevejen hos boghandleren eller direkte hos:
Forlaget Hovedland




FORHANDLINGER MED DE ØKOLOGISKE MÆLKEPRODUCENTER

I april 1994 brød forhandlingerne med de økologiske mælkeproducenter sammen. MD Foods havde foreslået nye kontrakter, der lød på en merpris for økologisk mælk på 20 pct. i to år og derefter 15 pct. Økologerne sagde nej, og forhandlerne gik hver til sit, her et lille halvt år før de første leverandørkontrakter udløb 1. oktober. Så længe kom de nu ikke til at vente.

Dansk Supermarked besluttede sig nemlig også for at sætte økologiske produkter på hylderne. Det vendte endnu engang op og ned på udbud og efterspørgsel.

I maj måned steg det økologiske salg således gennem flere uger med omkring 10 pct. om ugen, og man begyndte så småt at forudse et samlet årligt salg på 20 mio. kg af de i alt 30 mio. kg, der var kontrakt på.

Det var med til at blødgøre bestyrelsen. Et nyt forhandlingsudspil til de økologiske andelshavere lød således på en mere skånsom nedtrapning til et tillæg, der på sigt skulle være på 20 pct.

Tillægget skulle nu første år være på 30 pct., og næste år på 25 pct. Dette forhandlingsoplæg gav resultat. Omkring 1. oktober havde 250 andelshavere ud af de samlede 10.600 andelshavere tilkendegivet, at de på de vilkår ville være interesserede i at omstille og producere økologisk. Det ville medføre, at den samlede produktion af økologisk mælk efter omstillingsperioden på 18 måneder ville stige fra de daværende 30 mio. kg om året til op mod 90 mio. kg.

Det var bare for sent til at undgå en alvorlig mangelsituation.
SuperBrugsens prissænkning og Dansk Supermarkeds beslutning om at gå med på økologien havde langt større virkning, end nogen havde forudset.

Allerede i november 1994 måtte MD Foods således konstatere, at det efter næsten fem år med overproduktion nu var umuligt at efterkomme efterspørgslen efter økologisk mælk i Danmark.

Selv om der blev tegnet kontrakter på næsten tre gange så meget mælk som i årene forud, ville det tage halvandet år at få omstillet disse gårde fra konventionel til økologisk drift.

De halvandet år blev bestemt ikke behagelige for MD.
Der måtte nødvendigvis indføres rationeringer af butikkernes bestillinger, hvilket ikke kunne undgå at give masser af uro og utilfredshed i detailhandelen, hvor alle frygtede, at konkurrenterne blev favoriserede.

At vi i den grad havde "fejlbedømt markedet" og ikke kunne skaffe mælk nok, gik heller ikke stille af i offentligheden.

Medie-opmærksomheden var stor, og situationen gav frit spil for både politikere og økologiens stærkeste fortalere til at klandre MD Foods for manglende forudseenhed og træghed på dette område. Den megen omtale og manglen gjorde det naturligvis endnu mere interessant for forbrugerne at købe økologisk.

De små økologiske mejerier boltrede sig også i den situation. Til gode priser kunne de afsætte alt det, de kunne producere, mens MD Foods tog pryglene for, at der ikke var mere.

 

FORBRUGERNES ØKOLOGISKE DOM

På trods af hastigt indførte ekstraordinære økonomiske tilskud til nye økologiske producenter i omstillingsperioden måtte MD se i øjnene, at situationen først ville blive normal igen, når de nye økologiske køer kom ud på godkendte økologiske græsmarker i foråret 1996. Først da ville der være tilstrækkeligt mange økologiske mælkeproducenter til at efterkomme efterspørgslen.
MD Foods måtte også se i øjnene, at selskabet i stedet for at blive opfattet som foregangsselskab for økologi nu i halvandet år frem i stedet ville blive opfattet som stopklodsen for hele den økologiske udvikling.

Det selskab, der på alle måder havde drevet den økologiske udvikling, og som med sin effektivitet og distribution gjort disse produkter konkurrencedygtige og landsdækkende, tabte i vinteren 1994 slaget om også at få forbrugernes gunst på dette område.

I løbet af få måneder kunne vi se, at vi fremover ville blive anset som en hindring for den økologiske udvikling og stå model til en særdeles hård kritik fra både medier, politikere, butikker, forbrugere og leverandører. Hjemmemarkedsdivisionen havde ellers på alle måder gjort sig umage. Problemet med at forudse markedet var i de foregående år blevet grebet så professionelt an, som det nu engang var muligt. Der var imidlertid den hage ved det, at vi ikke kunne gå noget sted hen og hente erfaring. Danmark var pionerland på området og MD Foods det selskab, der også internationalt havde pionerrollen.

I mangel af egne erfaringer blev der indhentet rapporter fra førende trendforskere, og der blev lavet forbrugeranalyser og forbrugerinterviews. Vi havde naturligvis også løbende drøftelser med supermarkedskædernes indkøbere. De er imidlertid desværre ofte kendetegnet ved ikke at tænke videre langsigtet på sådanne områder. I bund og grund føler de, at deres job jo heller ikke er at tænke langsigtet, men at have de varer på hylderne, forbrugerne efterspørger netop nu.

Vi forsøgte altså virkelig, at studere de krystalkugler, vi nu engang havde til rådighed. Alligevel lykkedes det aldrig rigtigt at få styr på udviklingen. Vi oplevede desværre alt for sjældent, at forudsigelserne svarede til virkeligheden. Når vi mente, at det økologiske salg ville gå fremad, gik det i stå, og når vi mente, at det økologiske salg havde nået et foreløbigt mætningspunkt, var der altid en begivenhed, der væltede budgettet totalt.

Der kom hele tiden nye uforudsete faktorer, som påvirkede situationen. Den offentlige debat spillede således en stor rolle. Forskrækkelsen, der kom med udbruddene af BSE eller kogalskab, som den kaldtes, påvirkede også forbruget voldsomt. Miljødebatter og lignende, som vi ikke havde en mulighed for at forudse, kunne i løbet af få uger give sig udslag i ukontrollerede salgsudsving.

I marts måned 1995 kunne resultatet af de nye økologiske aftaler og hvervekampagnen blandt andelshaverne gøres op. 82 nye økologiske mælkeproducenter i MD kunne næste år næsten tredoble den økologiske mælkemængde. Sammen med Kløver Mælk kunne Mejeriernes Mælkedisponeringsselskab efter omstillingsperioden råde over 100 mio. kg mælk, hvilket var mere end tre gange så meget som den aktuelle mængde. Kun en af disse nye andelshavere var fra Sjælland, hvor hovedparten af mælken fortsat blev solgt. Der skulle altså transporteres mere og mere økologisk mælk til Sjælland fra de fjerneste egne af landet. Det var imidlertid ikke det første problem. Det var foreløbig udelukkende at skaffe mælk nok.

Næste side