Mælkevejen
(1)
Uddrag af Jens Bigums erindringer ved Peter Kjelstrup
 
 
Mælkevejen af Jens Bigum
Køb bogen Mælkevejen hos boghandleren eller direkte hos:
Forlaget Hovedland




Jens Bigums bog om sit liv er erhvervshistorie og en del af historien om, hvordan den økologiske sektor har udviklet sig. Som formand for Arla Foods (tidligere MD Foods / Mejeriselskabet Danmark) var han hovedaktør på det danske mælkemarked og med til at træffe de beslutninger som førte til lanceringen af økologisk mælk i Danmark.

Med tilladelse fra forlaget Hovedland bringer ØkoWeb Danmark uddrag af bogen med særlig fokus på den økologiske udvikling.

 

MD OG ØKOLOGIEN

Selv om Danmark forholdsmæssigt er det land i verden, hvor den økologiske tanke har været længst fremme, og selv om MD Foods blandt andet på grund af sine traditionelle tætte relationer med Brugsen har været foregangsfirma for de økologiske mejeriprodukter, var dette område i de første mange år bestemt ikke nogen hverken imagemæssig eller økonomisk succes for selskabet. Det er begrænset, hvor mange penge der er tjent på dette forretningsområde, og de har sandsynligvis mange gange været sat til som følge af det imagetab, selskabet noget uretfærdigt har fået på den aktivitet.

MD Foods/Arla Foods er det mejeriselskab i verden, der har og har haft den største økologiske omsætning. Det er nok samtidig også det selskab, der i Danmark i højeste grad er blevet anset for at være en bremseklods for den økologiske udvikling. Men det er kun en af de mange irrationaliteter, der har været omkring økologien.

 

BESKEDEN OPTAKT TIL DEN ØKOLOGISKE UDVIKLING

I foråret 1988 begyndte FDB at mærke en gryende interesse for at købe økologiske produkter. I begyndelsen var denne efterspørgsel næsten udelukkende koncentreret om Sjælland, hvor der også var enkelte MD-mælkeproducenter, der havde interesse for biodynamiske og økologiske dyrkningsmetoder. Det medførte en beskeden produktion og afsætning gennem FDB. I 1989 kunne man således konstatere, at et par promille af det samlede konsummælksforbrug var økologisk. Der fandtes på det tidspunkt kun én økologisk mælkevariant, nemlig almindelig, homogeniseret sødmælk. Til påske 1989 kom den første variation over emnet, nemlig økologisk smør, som også i første omgang kun var tilgængeligt for forbrugere øst for Storebælt. Produktionen var så beskeden som 3.000 pakker om ugen.

Selv om der altså var en interesse, var optimismen omkring dette område bestemt ikke stor. I eftersommeren 1989 gjorde Hjemmemarkedsdivisionen således sine erfaringer op på følgende måde: "Mælk fra økologiske producenter udgjorde i 2006 omkring to promille af den danske produktion og syv promille af konsummælksforbruget. Salget er dog svagt stigende".

Divisionen angav de 1,50 kr. ekstra, som økologisk mælk kostede at producere, som årsag til det svage forbrug.

 

ØKOLOGISK LETMÆLK

Med den beskedne start var der derfor ikke noget at sige til, at det økologiske forbrug for første, men bestemt ikke for sidste gang oplevede noget nær en fordobling, da MD Foods i sommeren 1989 besluttede sig for også at lave en letmælksvariant.

Letmælk havde på det tidspunkt generelt overhalet sødmælk som det mest solgte mælkeprodukt, og i MD's Hjemmemarkedsdivision havde man af samme grund også forventet en vis stigning af det økologiske salg. Optimistisk udtalte man, at en ti procents stigning ikke var umulig.

I stedet skete der en fordobling af salget i løbet af en måned. Inklusive en økologisk kærnemælk passerede det samlede salg i nogle uger 100.000 liter. Den traditionelle mælk solgte til sammenligning næsten fem mio. liter pr. uge.

 

UBALANCE MELLEM UDBUD OG EFTERSPØRGSEL

De første skridt ad den økologiske vej foregik i øvrigt i tæt samarbejde med nogle af de små mejerier, idet der stort set ikke var økologiske mælkeproducenter at opdrive blandt MD's andelshavere i Jylland. Indtil interesserede producenter meldte sig og fik omstillet deres produktion, måtte vi altså alliere os med mejeriet Søholm og Dansk Naturmælk, når vi skulle levere mælk til de af Brugsens butikker i Jylland, der var interesserede, mens vi selv kunne klare sagerne på Sjælland.

Allerede her i den spæde start var der tydelige problemer med at få balance mellem udbud og efterspørgsel.

Ubalancen var da også udtalt i sommeren 1993, da endnu et år var gået uden en forventet yderligere vækst i salget. Letmælken havde givet optimisme, og flere landmænd havde med støtte fra staten lagt deres produktion om. Produktionen oversteg derfor nu forbruget betydeligt. Den merpris, MD betalte pr. liter økologisk fremstillet mælk, var på ca. 40 pct.

Her i forsommeren 1993 bides hestene. De økologiske mælkeproducenter angreb MD for ikke at gøre nok for at markedsføre de økologiske produkter. MD Foods forsvarede sig med, at der ud over den almindelige markedsføring af mælk blev brugt 10 øre ekstra pr. liter solgt mælk til markedsføring af økomælk.

Vi kunne således konstatere, at der nu var tegnet økologisk kontrakt med dobbelt så mange landmænd som året før, nemlig i alt 93. Det betød, at når omstillingen på disse gårde var færdig, ville vi have mere end dobbelt så meget økologisk mælk, som vi forventede at kunne afsætte.

Der var praktisk taget ikke sket nogen salgsudvikling, siden letmælken kom på banen, og det var fortsat hovedstaden, der med to tredjedele af salget var den altoverskyggende aftager. Intet tydede altså på det tidspunkt på, at økologien ville få så kraftigt fat i den danske befolkning, at dette markedsområde for alvor ville få nogen betydning. Internationalt var tegnene på vækst på dette område endnu mindre.

Der blev her i 1993 direkte talt om den økologisk krise. Der var almindelig enighed om, at den skyldtes, at de økologiske produkter var for dyre. Nok var der stor interesse for miljøspørgsmål, og nok ville mange mennesker gerne gøre noget ved det, men der var grænser for, hvad det måtte koste.

Fra starten var økologien også præget af mælkeproducenter med meget stærke, næsten aggressive holdninger. Med deres bastante meninger gjorde de det bestemt ikke nemmere at få forståelse hos de øvrige andelshavere for, at andelsselskabet skulle bruge penge på at opbygge dette markedsområde.

Næste side