Økologisk Landscenter - ØLC | |||
Økologisk nyt Markedsplads Links In English:
|
Økologisk Landscenter blev oprettet i 1992 med det formål at informere om økologi og bidrage til koordineret markedsføring af økologiske produkter. Centrets formål var blandt andet at videreføre aktiviteterne fra Branchekoordineringsudvalget for Økologisk og Biodynamisk Jordbrug, som var nedlagt forud for dannelsen af centret. Arbejdet koordineredes med Landsforeningen Økologisk Jordbrug (LØJ) og de to organisationer udgjorde tilsammen det såkaldte Økologiens Hus. Økologisk Landscenter stod bl.a. for gennemførelsen økologisk høstmarked, udførte butiksdemonstrationer og gennemførte i samarbejde med konsulentvirksomheden Infood en række forbrugerundersøgelser på økologiske forbrugeres affærd og behov. I samarbejde med Beagle udgav centret også branchehåndbogen Økoguide. Økologisk Landscenter eksisterede frem til 2002, hvor det sammen med en række økologiske brancheforeninger og LØJ blev reorganiseret. Resultatet blev dannelsen af den nye organisation Økologisk Landsforening, som i dag varetager hovedparten af de tidligere organisationers funktioner. Se Linklisten eller listen over økologiske organisationer for oversigt over eksisterende økologiske foreninger.
|
||
|