Biofach Shanghai
Shanghai World Expo Exhibition & Convention Center
Shanghai
25. - 27. maj 2017





Biofach Shanghai 2008
Slut-rapport fra
Biofach Shanghai 2008

 

 


Besøg også:
SIAL i Shanghai




 

Økologi i Kina
Wu Zainan fra Nanjing har solgt kinesiske økologiske varer siden 1996. Læs mere om økologi i Kina

 


 


Kinas svar på en Karoline-pige serverer frisk økologisk mælk fra Shanghai Dairy Group på Biofach Shanghai

Den nyeste af Biofachs økologiske messer er placeret i en af Verdens største kommercielle metropoler, Shanghai.

Selv om markedet for økologiske produkter i Kina stadig er relativt lille i forhold til landets enorme størrelse, er det alligevel et stadig mere interessant marked.

Den kinesiske økonomi vokser eksplosivt, og over 50 millioner kinesere kan i dag regnes som en del af middelklassen, og de efterspørger stadig flere varer - herunder også økologiske.

Samtidig har Kina en lang tradition for stor madkunst, og det kinesiske køkken bygger i høj grad på brug af udsøgte og ofte meget specielle råvarer. Mange har derfor store forventninger til mulighederne for at sælge økologisk mad i Kina.

Kina er også ved at udvikle sig til et vigtigt producentland for økologiske produkter. Således deltager hvert år omkring et halvt hundrede kinesiske virksomheder som udstillere på i Biofach i Nürnberg.

Biofach i Kina blev første gang gennemført i 2007 med 208 udstillende virksomheder og 7290 besøgende, heraf over halvdelen fra Shanghai og omgivende byer. Messen er dermed langt mindre end "modermessen" i Tyskland. I 2009 blev Biofach i Shanghai gennemført med 238 udstillere fra 12 forskellige lande og med 10.375 besøgende under de tre dage, arrangementet varerede. Blandt udstillerne var en tysk fællesstand med ni stande.


Tyskland er blandt de få ikke-kinesere som haft en egentlig national fællesstand på Biofach i Shanghai.

Biofach er traditionelt en professionel messe, hvor almindelige forbrugere kun sjældent har adgang - og da kun på den sidste messe-dag. I Shanghai har arrangørerne dog ment, at der ligger en stort pædagogisk opgave i at introducere kinesiske forbrugere til økologi. Derfor har messe-arrangørerne udarbejdet et specielt forbrugerprogram som en del af markedsføringen for at hjælpe forbrugere til mere viden om økologiske varer - uden dog at forstyrre de kommercielle kontakter på messen.

Biofach blev tidligere holdt i  Shanghai Everbright Convention & Exhibition Center men er nu flyttet til messecentret Shanghai World Expo Exhibition & Convention Center.


I Kina kan man altid finde nye anderledes produkter. På Biofach 2009 præsenteredes blandt andet sorte peanuts.

Messen i Shanghai arrangeres af Nürnberg Messe China, udstillere fra Europa, Amerika og Afrika opfordres dog til at tilmelde og søge information gennem Biofachs kontor i Tyskland ved henvendelse til:

 

 

 

Nürnberg-messerne
Kontakt: Miriam Stahel
tlf. (+49)  911 8606 8692

Læs evt. mere om Biofach i Shanghai på www.biofach-china.com


Firmaet Vitale Organic Agriculture producerer pølser og andre kødprodukter af økologiske skovgrise. Virksomheden venter at have have en produktion på 100.000 svin i 2010.

Servering af økologisk té - på den helt rigtige måde

Töpfer som bl.a. sælger økologisk modermælkserstatning har været med blandt virksomhederne på den tyske fællesstand på Biofach i Shanghai.

Hvad er en messe uden åbningspiger i røde silkekjoler? I Kina er det næsten utænkeligt-