ØkoWeb - Forsiden
  
Læs mere om:
Biofach
Kina vokser
Vækst i Rusland

 

Biofach i Kina
Nu holdes også
Biofach i Shanghai


Se også
billed-reportager fra:

Biofach 2008
Gérard Depardieu
Gérard Depardieu
åbnede Biofach

Biofach 2007
Biofach 2007


Kina har lagt sig i
overhalingsbanen

28. februar 2008

Wu Zainan fra Nanjing
Direktør Wu Zainan viser et af virksomhedens produkter frem - økologisk honning.

At Kina har økonomisk vækst er vist efterhånden gået op for de fleste. Færre er måske bevidst om, at også den økologiske sektor i Kina vokser stærkt, men et besøg på økologi-messen Biofach viser tydeligt, at kineserne også er på vej frem i her.

Produktionen af økologiske fødevarer i Kina vokser eksplosivt, og efter Australien er Kina nu det land i Verden med det største økologiske areal. 2,3 millioner hektar jord har kineserne lagt om til økologisk drift - et areal, som er næsten lige så stort som det samlede danske landbrugsareal.

En del af det økologiske areal i Kina udgøres dog stadig af udyrkede arealer, som er certificede til indsamling af vilde planter med økologisk godkendelse.

En af veteranerne i Kinas økologiske sektor er Wu Zainan, som er direktør i virksomheden Jyangsu Ruikan Organic Food Co. Ltd. Han var blandt de første kinesere, som udstillede på Biofach i Nürnberg, da han i 1996 for første gang stillede en lille stand op. Da der sidste år åbnedes en Biofach i Shanghai, besøgte han også den, men han havde ikke egen stand, da virksomheden primært er fokuseret på eksport.

- Det kinesiske marked er stadig forholdsvist lille, men jeg forventer, at det stiger kraftigt i de kommende år, siger Wu og fremhæver økologisk honning som et af de produkter, han allerede nu har et marked for i Kina.

Økologisk stand fra Kina
År for år er antallet af kinesiske stande at vokset på Biofach. Her en kinesisk stand fra 2007.

Jyangsu Ruikon har hovedsæde i Nanjing, som ligger ved Yangtze-floden vest for Shanghai. Virksomhedens produktsortiment består primært af økologisk té, honning samt lakridsrod.

Lakridsroden er et vigtigt eksportprodukt med stigende priser, blandt andet for udbuddet er begrænset. Rødderne samles ind på tørre græsarealer i den nordligvestlige Xinjiang provins, men naturområderne er truet, og stadig flere arealer fredes. Wu Jainans virksomhed er involveret i forsøg med økologisk dyrkning af lakridsrod, men endnu må man leve med begrænsede mængder af den attraktive råvare.

Jyangsu Ruikon har valgt at lade sine produkter certificere af det franske kontrolorgan Ecocert. Kina har ganske vist sin kontrolorganisation OFDC, som er akkrediteret af IFOAM, men OFDC er ikke er godkendt til eksport til EU, USA og Japan. Derfor vælger de fleste kinesiske virksomheder at lade sig certicere af et af fire udenlandske kontrolorganer IMO, Ecocert, OCIA eller Ceres (international afdeling af BCS).

Det amerikanske OCIA har dog et tæt samarbejde med OFDC, som står for en del af organisationens praktiske kontrolarbejde i Kina.

Messestande fra Kina på Biofach
Det kinesiske stande bliver stadig tydeligere på Biofach i Nürnberg, hvor nu mere end et halvt hundrede virksomheder er repræsenteret.