Kemi-industrien griber til klima-våbnet:
Konventionelle æbler hævdes mere bæredygtige end økologiske

21. september 2009

 
Æbletræ
I årtier har der været en løbende ord-krig mellem økologer og kemi-industrien, som bekymret har set på, at økologien vokser og dermed truer salget af kemiske sprøjtemidler og gødning. Økologien er blevet kritiseret for, at være ineffektiv, religiøs, urimelig dyr - og meget andet.

Men nu er et nyt argument mod økologien ved at blive kørt i stilling: KLIMAET.

Således er den tyske kemivirksomhed BASF gået i brechen for begrebet øko-efffektivitet, som angiveligt kan bruges til at kvantificere den miljøeffekt forskellige produkter har - og den måling falder ikke nødvendigvis ud til de økologiske varers fordel.

Netop ved indledningen til æblesæsonen fremlagde BASF i sidste uge dokumentation som ifølge den tyske kemi-koncern viser, at konventionelt dyrkning af æbler samlet set er mere bæredygtig end økologisk dyrkning.


Hvilket æble er mest bæredygtigt? Spørger BASF og konkluderer, at det økologiske æbler taber i den samlede bedømmelse.
Grafik: BASF

BASF argumenter med, at økologisk æbleproduktion har 30 procent mindre udbytte og samtidig kræver 70 procent mere traktorkørsel. Derfor er økologisk æbleproduktion skyld i markant større udslip af CO2 end konventionel produktion.

Resultatet af øko-effektivitets-undersøgelser blev fremlagt af vicepræsidenten for BASF's regionale plantebeskyttelses enhed i Europa, Klaus Welsch. Han konkluderede, at økologisk æbleproduktion ganske vist er skyld i mindre spildevand og har et lavere energiforbrug fra pesticider og kunstgødning, men at konventionel æbleproduktion alligevel har en bedre øko-effektivitet.


Hvor meget betyder transport for øko-effektiviteten? BASF konklurderer at lokalt produceret æbler er mest bæredygtige frem til april måned, hvorefter energiforbruget til opbevaring bliver så stort, at importerede æbler er bedre.Grafik: BASF

På pressekonferencen fremførte BASF, at virksomheden vil arbejde mere for at bringe bæredygtighed ind i praktisk fødevareproduktion. Det sker bl.a. gennem samarbejde med det tyske analyse-institut TÜV som bidrager til at måle øko-effektivitet for at finde den bedst mulige kombination af biologiske og kemiske metoder i landbruget.

Resultaterne om økologiske æblers manglende bæredygtighed har allerede fundet vej til blandt andet Jyllands-Posten (Læs: "Økologiske æbler udleder mere CO2"

Se også BASF's omfattende materiale fra pressekonferencen.



Forsømmer økologien kampen for klimaet?
For at give din mening til kende, skal du oprette dig medlem af EcoWeb. Har du en Google-konto kræver det blot et enkelt klik - ellers er det let at oprette én (den kan også bruges på andre websites, som bruger Google Friend Connect.

Hvis du vil se indlæg i deres helhed skal du trykke på de to røde firkanter i øverste højre hjørne.