Økologisk restaurant
Find:
Økologiske restauranter
I København

Hæder til økologisk fastfood:
Økologisk pølsepusher udnævnt til konge
26. august 2008
 


Pølsepusheren ved sin ombyggede Christiana-cykel sammen med andre pølsemænd til Hotdog Challenge på Gråbrødre Torv i København Foto: Pølsepusheren

Børsens fødevarepris er i stigende grad blevet en institution, men i år er prisen blevet udvidet med endnu en konkurrence: Børsen Hotdog Challenge som fandt sted på Gråbrøde Torv i København.

En stribe hotdog-kokke konkurrerede om at tilberede den bedste hotdog, og blandt konkurrenterne var også en Danmarks meget få økologiske pølsemænd, Pølsepuscheren Henrik C. Wiberg. Selv om den eneste økologiske deltager ikke formåede at vinde kampen produkt-kategorierne, lykkedes det alligevel at løbe med titlen som Årets Hotdogkonge for den indsats han i de seneste år har gjort for, at forbedre kvaliteten af hotdogs og gøre fastfood mere økologisk.

Udover titlen som hotdogkonge blev der uddelt priser for Årets Gourmethotdog, Årets Kreative Hotdog og Årets Traditionelle Hotdog.


Det økologiske gadekøkken, som har kunnet ses i forbindelse med events rundt omkiring København. Foto: Pølsepusheren

Henrik C. Wiberg har i tre arbejdet med konceptet Pølsepusheren som jævnligt har kunnet ses i det københavnske gadebillede, når der har været arrangementer af forskellig slags.

- Nu har pølsemændene stået og tudet længe nok, om at deres kunder flygter og ingen efterhånden vil købe deres traditionelle Hotdog. Det er løgn! Der er masser af kunder til Hotdogs, og de vil meget gerne købe Hotdogs, men kunderne vil have en ordentlig vare med garanti for kvalitet og indhold, siger Henrik Wiberg om de seneste års kamp for en bedre og miljøvenlig fastfood-kultur.

Pølsepusheren gør sig bemærket med humoristiske og lidt skøre produktnavne som for eksempel Tjødhammer med blandet økologisk flæske- og kalvekød. Desuden lægger han vægt på varedeklaritioner, højt kødindhold og færre kalorier i sine hotdogs.

Blandt hans initiativer er også et økologisk gadekøkken i en ombygget Christiania-cykel, hvorfra hotdogs serveres med økologiske ristede løg af egen produktion.

Gæsterne i tivoli har nu i to sæsoner kunnet købe økologisk fastfood - herunder hotdogs.

Pølsepusherens pølser stammer fra Slagtergården i Holbæk, som Henrik C. Wiber er den del af. Virksomheden er mangeårig producent af økologiske pølser og andre charcuteri-varer. Det er også Slagtergården som leverer økologiske pølser til den økologiske fastfood-restaurant, som Tivoli i København åbnede for et par år siden, og som Henrik Wiberg hjalp igang.

Henrik C. Wiberg siger, at målet med hans virksomhed er, at flere pølsemænd etablerer sig under Pølsepuscher-konceptet, så økologiske hotdogs ikke længere bliver en sjældenhed - men en naturlig del af København.

Under arbejdet med at finde interesserede pølsemænd er han er imidlertid stødt på det problem, at mange traditionelle pølsemænd er bundet økonomisk og kontraktligt til de store leverandører af pølser, og de derfor ofte har meget vanskeligt ved at skifte til en ny leverandør.


Gæsterne på Roskilde Festival stod i år i kø for at smage økologiske hotdogs. Foto: Pølsepusheren