Økologisk restaurant
Find:
Økologiske restauranter
I København


 

Nørrebro i København:
Danmarks største økologiske øl-kælder
5. december 2008

Allan Lindgaard - Spidsroden
Allan Lindgard fra Spidsroden åbner økologisk øl og vinkælder. Foto: Halkær Vin

Spidsroden på Nørrebro er en af Københavns ældste stadigt eksisterende økologiske købmandsbutikker.

Butikken har eksisteret siden 1997, og i dag - 11 år senere - åbner Spidsroden Danmarks hidtil største private udsalg af økologisk øl og vin i en kælder.

Den økologiske øl- og vinkælder er åbnet i tilknytning til butikken og omfatter allerede ved åbningen et halvhundrede forskellige slags økologisk øl. Udover danske bryggerier som Samsø, Thisted, Fur og Søbogaard er der også økologisk øl fra Tyskland, England, Skotland, Belgien og Frankrig. Desuden er får Spidsroden et udvalg på over 100 forskellige typer økologisk og biodynamisk vin. 

Spidsroden handler alene med økologiske og biodynamiske produkter. Butikken lægger vægt på vegetariske produkter, men har gennem lang tid opbygget et stigende sortiment i økologisk vin, øl og spiritus. Nu er skridtet taget fuldt ud med åbningen af en egentlig kælder helliget de våde varer.

Kælderen åbnes d. 5. december 2008 med uddeling af smagsprøver fra kl. 15- 18 og salg af gavekartoner til julegaver.

Spidsroden
Prins Jørgens Gade 14a, kld.
2200 København N
tlf. 24 61 48 01