De
Radikales økologiplan 2020:
Økologi skal være Danmarks svar på Volvo og Nokia
15.august 2007
Se
økologisk landmand og økologi-ordfører Ole Glahn præsentere De
Radikales økologiplan på YouTube.
Danmark skal være
verdens førende økologiske fødevareproducent. Vi skal producere de
sundeste, mest velsmagende og mest bæredygtige fødevarer. Økologi skal
være Danmarks svar på Sveriges Volvo, Finlands Nokia og Belgiens
chokolade.
Det er målet med den
økologiplan, som Det Radikale Venstre præsenterede på sit sommergruppemøde
midt i august i Fredensborg.
De Radikale vil med sin
Økologiplan 2020 omlægge 25% af landbrugsarealet til økologi inden år
2020. Samtidig skal økologiske fødevarer indtage 25% af det hjemlige
marked, svarende til en firedobling i forhold til i dag, hvor
markedsandelen er ca. 6 procent.
Målene for eksporten
er noget mindre. Her ønsker De Radikale blot at øge eksporten af økologiske fødevarer
til et sted mellem 2 og 3 milliarder kroner. Det er dog en 5 - 7 dobling i forhold
til i dag, hvor eksporten er meget meget lille.
På
længere sigt ønsker De Radikale, at det økologiske areal udgør 90
procent af landbrugsarealet.
-
Hvis vi skal klare os i konkurrencen med lande, hvor lønninger og
miljøkrav er helt i bund, skal vi turde gøre noget, de andre ikke gør.
Vi skal konkurrere på kvalitet og bæredygtighed, og det gør vi ved at
satse på økologien siger De Radikales økologiordfører Ole Glahn,
som selv er økologisk landmand på Vestsjælland.
For at nå den ambitiøse
målsætning vil De Radikale blandt andet forenkle og forny de økologiske
regler. Samtidig vil partiet investerere 13 milliarder kroner i økologi
over de næste 13 år. Hovedparten af pengene skal komme fra EU's
landdistriktsmidler.
De Radikale foreslår
at bruge pengene på:
En revurdering af
regelgrundlaget på de økologiske produktionsområder, som halter i
dag, f.eks. på frugt- og fjerkræområdet.
Indførelse af en
særlig grænse for kalvepræmie for jerseykvæg på 140 kg, så det
bliver muligt for jerseyproducenter at få kalvepræmier på lige fod
med andre kvægproducenter. Midlerne skal gå fra den samlede pulje.
En forenkling af
økologikontrollen hos økologiske producenter, som i dag oplever et
unødigt stort papirarbejde i deres egenkontrol af økologiske
råvarer, samt en mere risikobaseret kontrol.
Nye bevillinger til
økologikontrollen i takt med udvidelse af areal og antal af
virksomheder med økologisk produktion.
Etablering af
engangs-nyplantningsstøtte til økologisk frugt- og
bærproduktion, så der kan etableres nye arealer med frugt- og
bærsorter, der er velegnede til økologisk produktion. Der ydes et
tilskud på 50 % af udgifterne. Der afsættes 5 mio. kr. årligt i 10
år. I alt 50 mio. kr.
Etablering af en
jordfond, der kan sikre fastholdelse og udvidelse af de økologiske
arealer ved, at yngre landmænd kan købe gårde eller yderligere jord
i forbindelse med omlægning til økologi. Statens krav skal være, at
arealerne forbliver økologisk drevet i 99 år. Der afsættes 500 mio.
kr. i 10 år. I alt 5 mia. kr.
Yderligere midler
til økologisk omlægningsstøtte og miljøbetinget støtte til de nye
arealer, som følge af en udvidelse af det økologiske areal. Der
afsættes 150 mio. kr. årligt i 10 år. I alt 1,5 mia. kr.
Styrkelse af den
økologiske landbrugs- og fødevareuddannelse. Den omfatter uddannelse
af slagtere, bagere, storkøkkenledere m.m. Der afsættes 10 mio. kr.
i 10 år. I alt 100 mio. kr.
Etablering af en
Organic Academy med efteruddannelse af kokke, kantineledere,
butikspersonale, lærer m.fl. i økologi. Der afsættes 5 mio. kr.
årligt i 5 år. I alt 25 mio. kr.
Landbrugsrådgivningen
skal styrkes inden for områderne svin, fjerkræ, frugt og grønt. Der
afsættes 5 mio. kr. årligt over 10 år. I alt 50 mio. kr.
Den eksisterende
brede rådgivnings- og informationsindsats for fremme af omlægning til
økologi støttes med 5 mio. kr. i 5 år. I alt 25 mio. kr.
Etablering af 10
store forsøgsprojekter, hvor der forskes i og afprøves teknikker,
som er direkte anvendelige i den økologiske landbrugsproduktion.
Projekterne skal køre i samarbejde med landmænd, som skal kunne
søge om at medvirke i forsøgene. Der afsættes 10 mio. kr. i 10 år.
I alt 100 mio. kr.
Fonden for
Økologisk Landbrug styrkes med yderligere midler til
udviklingsarbejde i økologisk fødevareproduktion. Der afsættes 10
mio. kr. årligt over 10 år. I alt 100 mio. kr.
Det økologiske
forskningsprogram FØJO III følges op med en FØJO IV fra 2010. Der
afsættes 40 mio. kr. årligt i 10 år. I alt 400 mio. kr.
Støtte til
markedsinnovation, herunder alternative afsætningskanaler og
afsætningssamarbejde, og økologisk markedsføring. Der afsættes 10
mio. kr. årligt i 10 år. I alt 100 mio. kr.
Den økologiske
fødevareproduktion skal placeres centralt i Fødevareministerens nye
indsatsområde ”Smagen af Danmark”.
Økologiske
fødevarer skal have en central rolle, på linje med vindmøller, i
den kommende PR kampagne for Danmark. I alt 20 mio. kr.
Forbrugerrådgivningen
skal øges. Der kan f.eks. sættes kameraer op ved køledisken, hvor
forbrugerne kan se, hvordan produktionen foregår. I alt 40 mio. kr.
Økologiske råvarer
skal udgøre 90 % af alle råvarer, der anvendes i mad til skolebørn
og børn i daginstitutioner i 2020. Der etableres obligatoriske
madordninger i børneinstitutioner, og det skal være attraktivt for
institutionerne at vælge økologisk mad. Der afsættes 50 mio. kr.
årligt i 10 år til etableringsudgifter, efteruddannelse og meget
lidt til råvareudgifter, som er en relativ mindre post.
Institutionerne kan søge midler fra denne pulje, der er på i alt 500
mio. kr., hvis de vælger at have økologiske madordninger.
Økologiske
fødevarer skal indgå centralt i Miljøministeriets grønne
indkøbskampagne overfor kommuner og private virksomheder. Der
afsættes 3 mio. kr. over 10 år. I alt 30 mio. kr.