Find økologisk juleand, juletræ og  julegaver på:
Jul i Økoland



Den Økologiske Landbrugsskole:
Forstanderen kom halvejs

7. december 2006

Kristian Herget
Kristian Herget

Den markante og populære forstander for Den Økologiske Landbrugsskole på Kalø fylder i dag 50 år. Med hans egne ord må det forventes blot at være halvvejs i livet - så sund som økologi er.

Kristian Herget har ledet skolen i en omskiftelig periode, hvor landbrugsskolerne er ramt af elevmangel.

Han overtog jobbet som leder af Den Økologiske Jordbrugsskole efter i Åbybro efter Aage Dissing, men flyttede for få år siden med som leder, da skolen fusionerede med Kalø Landbrugsskole og blev til Den Økologiske Landbrugsskole på Kalø.

I hans periode som leder er uddannelserne blevet stærkt udviklet og præget af nyere forskningsresultater indenfor økologi. Samtidig er de internationale kontakter er blevet styrket - ikke mindst til Baltikum, Rusland og det øvrige Østeuropa, hvorfra mange unge er kommet for at få indsigt i teknikkerne bag dansk landbrug og økologi.

Kristian Herget var oprindelig jordbrugslærer på Teknisk Skole Slagelse (i dag Selandia), hvor han opbyggede en økologisk jordbrugslinie. I modsætning til andre landbrugs-forstandere er han ikke agronom - men uddannet landmand. Dermed er han en af de få medlemmer af Jordbrugsakademikerne, som ikke har en akademisk uddannelse. Alle som kender ham ved, at han til gengæld har så meget andet.

I dag mellem kl. 16 og 18 holder Den Økologiske Landbrugsskole reception for Kristian Herget.

Den Økologiske Jordbrugsskole
Kristian Hergets bolig og hovedbygning for Den Økologiske Jordbrugsskole i Åbybro - før flytningen til Kalø