|
Nyheder fra ØkoWeb Danmark
Hvis du vil se de nyeste nyheder Klik her
Fredag d. 27. marts 1998 |
Kl. 12.50: Øko-bijob som
interviewer
For den som går og savner et kortvarigt bijob, er der i dag et tilbud blandt rubrikannoncerne. Konsulentfirmaet Infood søger fem interviewere til en
forbrugerundersøgelse om økologiske fødevarer. Der er altid link til
rubrikannoncerne via Markedspladsen. |
|
Torsdag d. 26. marts 1998 |
Kl. 14.15: Protester over USA's
økologi-forslag
Den økologiske verden er i oprør over det forslag til økologiske regler, som det
amerikanske landbrugsministerium har fremsat. Blandt andet tillades gensplejsning,
bestråling og burhøns. Den internationale økologiske organisation IFOAM har nu lagt et dokument på nettet, hvor
alle opfordres og instrueres i at protestere. Meget kan man sige om de amerikanere, men
åbenhed regnes stadig som en dyd derovre. Landbrugsministeriet USDA har simpelthen oprettet en hjemmeside for økologiforslaget, hvor man online kan
skrive sine protester og kommentarer til forslaget. Dog er det naturligvis primært ment
som en service for landets egne borgere. |
|
Torsdag d. 19. marts 1998 |
Kl. 17.25: Huset er på
nettet
Økologiens Hus er en institution,
mange har ledt forgæves efter. Huset har været stærkt omtalt i medierne, og er også
omtalt på Finansloven. Men man kan ikke slå huset op i telefonbogen. Nu er der oprettet
en kortfattet hjemmeside for huset, så man i det mindste ikke længere skal lede
forgæves på internettet. Ved samme lejlighed er siderne for husets
baggrunds-organisationer Landsforeningen
Økologisk Jordbrug og Økologisk
Landscenter opdateret. Blandt andet er listen over LØJ's
bestyrelsesmedlemmer og lokale kontaktpersoner nu korrekt. |
Kl. 17.25: Nye hæfter på bestillingsservice
"Overblik 1998" er navnet på et nyt hæfte fra Økologisk Landscenter. Hæftet giver svar
på mange af de spørgsmål, som ofte stilles om økologiske produkter. Det er gratis og
kan nu bestilles via bestillingsservice.
Også Økologiens ABC, som mere henvender sig til køkkenledere, forhandlere m.v. kan nu
bestilles online. Den er dog ikke gratis. |
Kl. 10.00: Prins Charles går
aktivt ind i gensplejsningskampagne
Den danske Underskriftsindsamling
mod gensplejsning fortsætter. Fristen for at skrive under - elektronisk eller med fjerpen
- er forlænget til 1. maj. I en tilsvarende kampagne i Storbritanien er prins Charles
gået aktivt ind i kampen. I et kampagnebrev fra Soil Association skriver skriver prinsen,
at eksperterne ikke bør stille spørgsmålet, om genetisk ændret mad er muligt
eller farligt. De skulle hellere tage stilling til, om det er rigtigt at
bruge det. |
|
Kl. 11.40: Foråret kalder cyklisterne
Foråret er ved at bryde frem og dermed også lysten til verdens mest miljøeffektive
transport- og ferieform: Cykelturene. Idéværkstedet De Frie Fugle har opdateret deres
cykelsafarier og turpakker for i år. Turpakker m.v. er beskrevet på fuglenes hjemmeside,
og de kan bestilles gennem bestillingsservice,
hvor du også kan bestille andre af fuglenes materialer om miljø og turliv. |
Onsdag d. 18. marts 1998 |
Kl. 13.25: Tumperne
kalder igen
Tumperne - dem som skal redde Verden, fordi de kloge ikke vil - er temaet for den kommende
weekends møde på Køng Folkehøjskole. Her kan alle interesserede tumper diskutere
Kolding Manifestet sammen med blandt andet mikronæringsstof-guruen Bodil
Søgaard. Hvis du vil læse det enestående dokument kan du klikke på Klods Hans her ved
siden af. Netværket for økologisk folkeoplysning
og praksis oplyser, at det stadig kan lade sig gøre at deltage, hvis man
skynder sig at tilmelde sig. |
Kl. 16.45: Besøgsdatabase for undervisere
Samvirkende Energi- og Miljøkontorer har
sammen med Skolernes EnergiForum udarbejdet
en database for undervisere. I
basen kan man søge på besøgssteder indenfor miljø- og energiområdet. Steder som kan
bruges til udflugter, studieture, foredragssteder m.v. Det permanente link til denne
base er oprettet på en ny side for udflugtsmål.
Den er ikke så omfattende endnu. Men der kommer mere. Du finder vej via Vejviseren |
Kl. 12.40: Linolie til træbehandling
Økologisk byggeri er i kraftig vækst. Nordisk AeroForm ApS er en af de
virksomheder, som arbejder på feltet. Firmaet med det flyvske navn handler blandt andet
med koldpresset linolie og zinkhvidt som alternativ til behandling af træ. Du kan finde
firmaet via Markedspladsen og via den
alfabetiske linkliste. |
Kl. 12.40: Tekniske problemer på ØkoWeb'en
ØkoWeb'en har haft nogle tekniske problemer i den seneste uges tid. Problemerne har ikke
haft indflydelse på driften af serveren, men de har betydet, at en række opdateringer er
udeblevet. Vi beklager og arbejder på at få det indhentet hurtigst muligt. |
|
Søndag d. 15. marts 1998 |
Kl. 22.20: Frø og planter kan
bestilles på nettet
Sig nærmer tiden til at så. Og dermed også tiden, hvor mange ivrigt leder efter
firmaer, som kan levere økologiske frø. Solsikken
ved Silkeborg er blandt de erfarne i branchen. Frøfirmaet har i årevis leveret frø til
hele landet, og nu der også oprettet en omfattende hjemmeside, hvor man kan bestille frø
og udplantningsplanter direkte på nettet. Du kan også se beskrivelse af hver enkelt
plante og bl.a. se, om de udover økologisk godkendelse måtte have en biodynamisk
godkendelse. Jo siden er virkelig et besøg værd. På Markedspladsen er der oprettet en side med
leverandører af frø og udplantnings planter. Den er ikke så lang endnu, men flere
firmaer er utvivlsomt på vej. |
|
Onsdag d. 11. marts 1998 |
Kl. 12.10: Mange nye arrangementer
Grønne Familier og Landsforeningen Praktisk Økologi har i dag
bidraget med en lang serie af møder og ture til Arrangementslisten.
Mange arrangementer er lokale, og det vil være for omfattende at gå i detaljer med alle.
Men bl.a. holder Grønne Familier generalforsamling. Arrangementslisten er også
udvidet med nogle messer, bl.a. en helsemesse i Kolding i slutningen af marts - men også
fødevareudstillingen SIAL i oktober i Paris, hvor der arbejdes på en stærk dansk
deltagelse med økologiske virksomheder. |
Kl. 14.15: Hjemmeside for danskere på vej til Argentina
Den internationale økologiske organisation IFOAM
holdt i 1996 en international konference i København. Samtidig holdtes den 1. Økologiske
Verdensudstilling. I år holdes konferencen i Argentina sammen med den 2. Økologiske
Verdensudstilling. For danskere som går med planer om at deltage i konferencen eller
udstillingen, er der oprettet en IFOAM'98-side,
hvor også e-mail-adresserne for de danske deltagere kan findes. Siden kan måske være en
hjælp i den praktiske planlægning. Foreløbig går 12 danskere med planer om at deltage.
Men har du også et håb om at komme afsted, er du velkommen til at gøre opmærksom på
det, ved at sende en e-mail til redaktionen@ecoweb.dk,
så kan dit navn føjes til listen.
Du kan altid finde link til den danske IFOAM'98-side fra Arrangementskalenderen. Der er ikke oprettet link fra
den internationale IFOAM'98-side,
idet der ikke er grund til at forvirre den øvrige Verden med dette lille praktiske
arrangement. |
|
Tirsdag d. 10. marts 1998 |
Kl. 9.55: Stillingsannonce
Vil du arbejde med handel og information om økologiske produkter? Så er chancen der nu:
Foreningen Barritskov Grøntsagshave søger en informationsmedarbejder til sin
abonnementsordning. Se rubrikannoncerne
på Markedspladsen. |
kl. 10.30: Alle økologiske regler kan nu købes samlet
For første gang er det nu muligt at købe alle økologiske regler samlet i ét bind. Økologisk Regelsamling er netop udkommet. Den
udgives af GadJura og leveres som et
ringbind og et abonnement som giver løbende opdateringer. Regelsamlingen kan bestilles
via bestillingsservice. I det daglige kan du
også finde regelsamlingen via Fakta
menuen, hvor der er en annonce for samlingen. |
|
Torsdag d. 5. marts 1998 |
Kl. 14.30: VALG-NYT:
Svend Auken har meddelt, at han bliver forsinket til øko-valgmødet i morgen i Århus.
Det korrekte tidspunkt er 14.30. Se nærmere på arrangementskalenderen.
|
Kl. 10.15: Skolen for Økologisk Afsætning holder igennem
de næste måneder nogle mini-kurser omkring økologi. Kurserne er ment som intern
efteruddannelse, og retter sig derfor til folk, som ved noget om økologiske fødevarer i
forvejen. Men interesserede udefra er velkomne, hvis de husker at tilmelde sig. Næste
minikursus holdes d. 18. marts med oplæg af Erik Sepstrup Jensen. Yderligere oplysninger
findes på arrangementslisten |
kl. 14.15 To foreninger, som begge
beskæftiger sig med handel og penge kan nu findes på listen over organisationer. Regnbuekassen er en
forening, som arbejder på at sikre mulighed for at benytte pengeinstitutter på et
økologisk og etisk forsvarligt grundlag. Foreningen fortæller på sin hjemmeside noget
om at gøre sine investeringer grønne.
U-landsimporten arbejder
for en fair verdenshandel og er blandt andet kendt for sin kaffe. Foreningen har
besluttet, at den indenfor de næste fem år kun vil beskæftige sig med økologiske
varer. Også denne forening kan du finde på listen over organisationer. Men du kan også
finde link på arrangementslisten, idet
U-landsimporten holder generalforsamling d. 21. marts. |
|
Onsdag d. 4. marts 1998 |
Kl. 12.20: Foder til dyrene kan også
beses på Internettet. Firmaet Alfax A/S
producerer og sælger økologiske lucerne og grønpiller. På firmaets hjemmeside kan du
læse om lucerneproduktion, herunder også udbytte- og økonomitabeller. Iøvrigt slår
Alfax også et slag for en dansk ethanol-produktion. Ethanol (alkohol) er som bekendt et
meget miljøvenligt brændstof til bl.a. biler. Alfax
vil i fremtiden kunne findes via Markedspladsen
og Vejviserens alfabetiske link-liste. |
kl., 14.15 Salling Udviklingscenter for Økologi
har gennem et par år udviklet sig til et regionalt servicecenter for økologi i det
nordlige Jylland. Centret servicerer såvel virksomheder som landmænd. Nu kan du også
finde centret på nettet. Centret er optaget på listen over Informationscentre. |
|
Tirsdag d. 3. marts 1998 |
Kl. 15.00: Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis
har udsendt et nyt nummer af ØKO-NET.
Det nye nummer, som ligger på Netværkets hjemmeside, omfatter også Kolding Manifestet (Det er
det med, at tumperne skal redde verden, når nu de kloge ikke vil). Manifestet er
udgangspunkt for et weekend-møde som holdes d. 20. marts på Køng Folke- og
Idrætsefterskole. Iøvrigt er Netværkets hjemmeside udvidet med et internationalt hjørne
med henvisning til internationale arrangementer. |
|
Mandag d. 2. marts 1998 |
Kl. 12.30: Verdens største
økologi-messe, BIO FACH, sluttede i
går. Messen - som er en lukket fagmesse - havde 1267 udstillere og 20.500 besøgende. Det
er lidt færre end sidste år. For første gang var der flere udenlandske udstilllere end
tyske, og det var næsten bemærkelsesværdigt, at Danmark - i modsætning til mange andre
lande - ikke havde en samlet stand. Til gengæld er mange nye lande kommet til, bl.a.
Parkistan, Kina, Rusland og de fleste lande i Sydamerika. Bemærk, at næste års messe er
flyttet til Nürnberg. Yderligere oplysninger kan findes på arrangementslisten, hvor der også er medtaget en
dansk sommerworkshop til juli. |
kl. 14.35 VALG-NYT: Alle
er velkomne, når miljøminister Svend Auken på fredag holder valgmøde på Skolen for Økologisk Afsætning. Emnerne er
økologisk produktion, afsætning og forbrug. Se yderligere oplysninger på arrangementslisten kl. 14.55 Og så er der godt nyt for dem,
som har bestilt rapporten om de europæiske
økologi-regler - men dårligt nyt for dem, som har glemt det. Skolen for Økologisk Afsætning meddeler, at
prisen nu stiger til det dobbelte: 100 kr. |
|
Vil du vide, hvad der er sket endnu tidligere? Så klik her
|